Danske problemister: Filip Petersen Tilbage til forsiden


(55 K)
Filip Petersen
(1924-11-26 - 1990-07-11).


Problemkunsten er blevet kaldt skakspillets poesi. Når tilmed en digter har beskæftiget sig med skakopgaver, må der være noget om snakken. Filip blev kaldt arbejderdigter, og har udgivet flere digtsamlinger, f.eks. "Fontanelle" 1972 og "Brikkerne" 1985, sidstnævnte bog indeholder digte og skakopgaver.
På det problemmæssige område tilhørte han den yngste af det kuld af talentfulde komponister, der kom frem i slutningen af trediverne. Hans store interesse var totrækkerne, men af og til komponerede han også nogle lange selvmatopgaver.
Om sig selv skriver Filip: "Født i landsbyen Hanerup ved Holbæk, efter syv års skolegang arbejdede jeg ved landbruget, og fra 1947 blev jeg ansat på bryggeriet Tuborg. I 1938 blev min første skakopgave publiceret og i fyrrerne begyndte jeg at skrive digte, som gennem årene nok er blevet til flest prosadigte".
Filip opnåede flere præmier med sine opgaver, med den viste opnåede han 1. pladsen i en match i 1946-47 mellem de to Arbejderforbund fra Danmark og Schweiz.


Opgaven var med i en Meredith-turnering, dvs. at der i opgaven kun må være mellem 8 og 12 brikker.
Dette lille digt er fra bogen "Brikkerne":

Filip Petersen
1 PL Schweiz-Danmark 1947
#2 6+5


Vis løsning

TILEGNET

At snakke er
til ingen nytte
ved kun at snakke
ikke lytte.

Leif Schmidt