| v/ Kaare Vissing | |
DANSK SKAKPROBLEM KLUBS GENERALFORSAMLING den 11. april 2019
Formandsberetning ved Kaare Vissing Andersen
I den forløbne sæson har der mig bekendt ikke været tale om nogen helt stor
begivenhed af den art, som det har været en mig en glæde at indlede de seneste
års beretning med. Måske skyldes dette dog, at man er begyndt at tage Steffen
Slumstrup Nielsens udmærkelser for noget givet i dagligdagen!?
Så lad os indlede med at mindes to gamle medlemmer, som vi har mistet i det forløbne
år, Ole Løppenthin (23/11-1926 ‐ 1/5-2018) og Villy Hansen, som begge var
medlemmer i godt og vel 40 år. Om sidstnævnte ved jeg ikke meget, og da jeg
først erfarede hans død for få dage siden og ikke kendte ham personligt, kan
jeg desværre ikke sige mere om ham end, at han altså var medlem i mange år.
Måske kan Bjørn Enemark eller jeg få strikket en nekrolog over ham sammen til
det kommende nummer af Problemskak. Om Ole Løppenthin er der derimod meget at
fortælle. Idet jeg henviser til mindeord i Problemskak nr. 43 (2018, 3. kvartal) og nr. 44
(2018, 4. kvartal) ved henholdsvis Oles datter Annemarie og hans gode ven Erik Hansen,
Helsingør, skal jeg her nøjes med at sige, at han var en usædvanligt alsidig
begavelse. Han virkede som lektor i fransk og engelsk på Rungsted Gymnasium fra 1956 til
1994, men beherskede også både russisk og tysk, hvilket prægede hans reol med
en omfattende litteratur om skak. Ole havde dertil kreative evner af en meget høj kaliber
inden for en lang række felter, eksempelvis konstruerede han i en årrække meget
svære krydsord til dagbladet Information, og naturligvis komponerede han også gode
skakopgaver. Rent økonomisk for DSK og berigende for dens medlemmer blev den unikke
skaksamling, som han donerede klubben, da han for nogle år siden måtte flytte ind i
en plejebolig, som ikke skænkede plads hans store skak-samling.
Lad os mindes klubbens to afdøde medlemmer med et minuts stilhed!
Lad mig derefter i lighed med de seneste år fremlægge min beretnings emner i denne
rækkefølge: 1) Medlemsbladet Problemskak + 2) De månedlige møder + 3)
Særlige aktiviteter + 4) Visioner.
Medlemsbladet Problemskak (en analyse af sæsonens fire numre, 43-46)
Normalt falder påsken først i april, hvorfor vi holder vort møde dér
og dermed generalforsamlingen sidst på måneden, men i år falder påsken
sjældent sent, 18.-22. april, og for at undgå at højtiden og vores
møde karambolerer, har vi derfor valgt at afholde vores generalforsamling så
tidligt som i dag, den 11. april. Dette har betydet, at jeg ikke har kunnet have Problemskak, 2.
kvartal 2019 i hænde før denne generalforsamling med henblik på en gennemgang
af den forløbne sæsons fire numre. Og dog redaktøren, Bjørn Enemark,
og jeg har løst problemet ved, at han har sendt mig nummer 46 på en pdf-fil,
så jeg har kunnet analysere det, før det udkom ‐ og det er netop udkommet i dag
lige før denne generalforsamling.
Som indledning til gennemgang af den forløbne sæsons fire numre vil jeg ikke
undlade at pointere, at redaktøren Bjørn Enemark lagde ud på bedst mulig
måde, nemlig ved på forsiden af det første nummer, nr. 43, at bruge mit navn
i overskriften! Nå, spøg til side ‐ og over til den egentlige gennemgang og en
omtale af de 5-6 skribenter, der har leveret de tilsammen 4 x 28 = 112 sider.
Redaktøren, Bjørn Enemark, har som altid været den helt store
bidragyder, denne gang med i alt 63 sider, lidt over 50% af de 112 sider. Dette er
især sket med administrativt stof og bladets tyngdepunkt: Originalopgaver &
Løserturnering, som inklusive 4 x titelopgaver på forsiden (1,33) omfatter 43,33
sider ‐ mere end en tredjedel af de 112 sider. Dertil har han i sin egenskab af klubbens
uofficielle udenrigsminister leveret det årlige referat af mødet med
problemkomponister fra alverdens lande, denne gang fra Makedonien, 61. WCCC i Ohrid
(nr. 45), samt et par mindre artikler ‐ Julestue (nr. 45) med en originalopgave og
Forførelser (nr. 46). Endelig blev det til et portræt af formanden i
anledning af dennes da forestående 70-årsfødselsdag (nr. 43). Lad mig i den
forbindelse ikke alene takke Bjørn Enemark for den smukke og tre sider lange artikel, men
også både ham og Erik Hansen for hver deres tilegnelsesopgave i det samme nummer af
Problemskak.
Sæsonens næstmest leveringsdygtige er vores meget stabile klubhistoriker Erik
Hansen, der med sin serie Danskere i FIDE Album 1914-1944 (6-9) har leveret et
portræt til hvert nummer: H. V. Tuxen, P. A. Larsen og 2 x K. A. K. Larsen. Med en side
mindeord om sin gode ven, Ole Løppenthin, (nr. 44) er det blevet til i alt 16
sider.
Selv har jeg i spredt fægtning leveret i alt 14 sider. Af administrativ art er det
blevet til et par referater, Generalforsamlingen 2018 (nr. 43) og Det åbne DM i
Problemskakløsning (nr. 44) samt Dansk Skak Unions hæderstegn, (nr. 43),
et portræt af Per Grevlund. Dertil har jeg nødtørftigt fortsat serien Mat
i bunden 7: Hjælpemat (nr. 44) og påbegyndt en miniserie Problemer med
matematik, hvoraf den første blev bragt i nr. 45.
Ligesom Erik Hansen har Henrik Juel været meget stabil med sin serie, Danske
retrokomponister, hvor det med den lidt uforståelige nummerering 9, 9, 10 og 10 er
blevet til 4 x selvportræt på tilsammen 11 ¾ side. Med sine mange
bevispartier og andre retrograd-opgaver af højeste klasse er Henrik Juel i særklasse
landets bedste problemkomponist på sit felt ‐ efter min mening ikke bare i de seneste
årtier, men til alle tider. Og hans serie bidrager stærkt til at bringe Problemskak
op på et meget højt fagligt niveau.
Det samme gør nu Steffen Slumstrup Nielsen med sin 6½ side lange
artikel Frigørelse i studier, der bringer 8 studier, indledningsvis en studie fra
1800-tallet og derefter 7 af Steffen selv, de tre i samarbejde med Martin Minski. Blandt
opgaverne er der to 1. præmie-, en 3. præmie- og en 4. præmietager. Som for
Henrik Juel gælder det Steffen Slumstrump Nielsen, at han ‐ efter min mening ‐
ikke bare er landets bedste på sit felt, slutspilsstudier, i vor tid, men nogensinde. Efter
en pause er såvel Steffen som studier vendt tilbage til bladets spalter ‐ det er godt
for de af vore medlemmer og læsere, der hælder mere til partiskak end især
fantasiskak. Særligt lovende for fremtiden er den lille tilføjelse "(1)"
til hans artikels titel!
Problemskak er i den forløbne sæson ikke blevet beriget med artikler fra udenlandske
skribenter, hvilket hovedsageligt skyldes, at der ikke er blevet bragt nogen domme. Ud over de
fem nævnte leverandører har der kun været yderligere én skribent, idet
Ole Løppenthins datter Annemarie havde en 3/4 side lang nekrolog over sin far i nr.
43.
Hvad der ikke har været tilfældet for bladets artikler, har i allerhøjeste
grad været det for originalopgaverne ‐ for her har udenlandske problemkomponister
været særdeles leveringsdygtige. Bladet har præsteret hele 119 originalopgaver,
altså mere end en pr side! Deraf er de 101 kreeret af udlændinge, hvilket man kan
takke Bjørn Enemark og hans mange internationale kontakter for samt bladets smukke
fremtoning. Men dermed er altså bare de 18 af danskere. Som for artiklernes vedkommende er
det Tordenskjolds soldater, der går igen: Kaare Vissing Andersen: 5 + Bjørn Enemark:
4 + Erik Hansen: 3½ + Børge Hansen: 3 + Henrik Juel: 2 + Steen Christensen: ½.
Brøkerne skyldes, at to komponister får tildelt hver en halv, hvis de som
eksempelvis Steen Christensen og mig har været fælles om en opgave, (nr. 46), lige
som Erik Hansen kun har fået ½ for sin #2 efter H. van Beek 1921 i nr. 44.
En konklusion om den forløbne sæsons fire blade bliver lidt triviel set i lyset af
de foregående år, for igen har Dansk Skakproblem Klubs redaktør
præsteret en meget smuk kvartet bestående af alsidigt indhold: Portrætter,
Referater, Fantasiskak og Studier relevante for den praktiske spiller, men frem for alt 119
originalopgaver, hvoraf mange uvægerligt vil vandre verden rundt og dermed udbrede
kendskabet til og øge respekten for det danske magasin Problemskak!
De månedlige møder
DSK's møder er i den forløbne sæson foregået efter samme
mønster som de seneste mange år: Generalforsamling i april, problemmøde i
maj, sommermøde/havemøde i juni, pause i juli-august samt et problemmøde i
hver af månederne september-marts, altså ti møder i alt. Sommermødet
foregår en søndag eftermiddag (normalt i første halvdel af juni) i min
kolonihave, Brønshøjholm Haveby nr. 16 i Brønshøj, mens de andre
møder foregår på torsdag-aftner i Kulturhuset Pilegården, ligeledes i
Brønshøj. Lad mig kort omtale de ti møder i sæsonen 2018-19.
Torsdag den 26. april afholdtes generalforsamling. Der var mødt seks
medlemmer, formanden Kaare Vissing Andersen, kassereren Steen Christensen, redaktøren og
bestyrelsesmedlemmet Bjørn Enemark og bestyrelsesmedlemmet Steffen Nielsen samt de menige
medlemmer Henrik Mortensen og Danny Kristiansen. Der var afbud fra bestyrelsesmedlemmet Henrik
Juel og revisoren Bent Martin Muus. Idet jeg henviser til mødereferatet i Problemskak nr.
43 (3. kvartal 2018), skal jeg her blot nævne, at klubbens gode økonomi blev
fastslået, og at der var genvalg over hele linjen. Generalforsamlingen var både
"problemfri" og rutinepræget og varede derfor kun en time. Dermed blev der halvanden time
til at vise hinanden opgaver. I alt 6 mødedeltagere.
Torsdag den 24. maj bød programmet på Vi tager en opgave med hver
især. Til stede var Bjørn Nielsen, Henrik Andersen (hans første
møde i DSK), Bent Martin Muus og jeg selv. De tre førstnævnte var alle ved
demo-brættet, især Bent Martin Muus, som viste et par smukke #3, og Henrik Andersen,
som viste meget instruktive slutspilsstudier. I alt 4 mødedeltagere.
Søndag den 10. juni afholdtes det årlige sommermøde. Til stede ud over
værten var Henrik Andersen, Bjørn Nielsen og Bent Martin Muus. I alt 4
mødedeltagere.
Torsdag den 13. september holdt Steffen Slumstrup Nielsen foredraget Mesterværker
af Michel Caillaud. Der var tale om meget svært stof, så der blev kun vist seks
opgaver. Såvel den portrætterede som den portrætterende hører til den
internationale problemverdens top, så det var meget skuffende, at han som tilhørere
kun havde klubbens kasserer og formand. I alt 3 mødedeltagere.
Torsdag den 25. oktober fortalte Bjørn Enemark om det 61. WCCC, som nyligt var
blevet afholdt i Ohrid i Makedonien. Han medbragte 12 opgaver og nåede at gennem de cirka
ti, som tilsammen viste, hvor rig og mangfoldig fantasiskakken er. Dermed blev foredraget yderst
inspirerende. Hans tilhørere var Danny Kristiansen, Steen Christensen, Bent Martin Muus og
formanden. I alt 5 mødedeltagere.
Torsdag den 8. november blev det igen til en ståplads for Bjørn Enemark, som
denne gang fortalte sine mageligt siddende tilhørere, Bjørn Nielsen, Steffen
Slumstrup Nielsen, Steen Christensen og formanden, om Dovne brikker. Det var ikke uden et
vist smil i mundvigen, at Bjørn diskede op med betingelser som funktionærskak,
patruljeskak og provokatører ‐ han er om nogen fantasiskakkens missionær her i
landet, ikke mindst hvad angår splinternye påhit. Der blev endda serveret mere end
det, idet man midtvejs holdt en lille pause, hvor man nød den kaffe & kage, som Steen
Christensen havde med fra sin kone ‐ et charmerende indslag som vi er en del, der
taknemmeligt sætter pris på! Steen og frue har holdt stilen ved samtlige møder
siden da ‐ og det må meget gerne fortsætte, dog uden at parret på nogen
måde skal føle sig forpligtet dertil. I alt 5 mødedeltagere.
Torsdag den 13. december afholdtes den traditionelle Julehyggeaften, som dog
ekstraordinært ‐ på Bjørn Enemarks og Steen Christensens initiativ ‐
indledtes med et åbent bestyrelsesmøde (kl. 19.45 ‐ 20.45).
Mødets dagsorden havde (foruden 3) Eventuelt) to punkter (her forkortet): 1) Scanning ved
Bjørn Enemark af J. P. Tofts Opgave-samling m.m. + 2) Den fremtidige opbevaring af
a) DSK's bibliotek (hos formanden) og b) Litteratur til salg (hos Erik Hansen). Man kan
læse om mødet i det til formandsberetningen knyttede tillæg Referat af det
åbne bestyrelsesmøde den 13. december 2018 og særligt om det første
punkt i Bjørn Enemarks artikel Tofts samling m.v. i Problemskak, nr. 46, side '
19-21. Kl. 20.45 ‐ 22.30 holdt man det egentlige Julehygge-møde. Her viste Steen
Christensen, Bjørn Enemark og Steffen Nielsen opgaver. Men endvidere deltog Bjørn
Nielsen, Danny Kristiansen og formanden i mødet, som dermed havde 6
mødedeltagere i alt.
Torsdag den 10. januar holdt Steen Christensen foredraget Trækpligt og
skinspil, som på spændende vis var et opgør med visse definitioner
på og forståelse af nogle af problemskakkens fundamentale begreber ‐ et
epokegørende debatindlæg som man må håbe på, at han
følger op med en artikel. Til stede var ud over foredragsholderen: Steffen Nielsen, Danny
Kristiansen, Bjørn Enemark, Bent Martin Muus og formanden. Ergo 6 mødedeltagere i
alt.
Torsdag den 14. februar holdt formanden et noget nær halvt foredrag med titlen
Problemer med matematik, som ikke var en gentagelse af hans artikel af samme navn i
Problemskak nr. 45, men en fortsættelse derpå. På grund af flere dages
influenza var manuskriptet til foredraget ikke blevet færdigt. Det varede derfor kun en
time, men forinden var Steen Christensen og Bjørn Enemark blevet bedt om at supplere med
opgaver, hvad de så gjorde på bedste vis. Endvidere deltog Bent Martin Muus i
mødet. Ergo 4 mødedeltagere i alt.
Torsdag den 14. marts holdt Steffen Slumstrup Nielsen det mesterlige foredrag 10
tendenser i den moderne studie, som kun hørtes af Steen Christensen, Bent Martin Muus
og formanden. Steffen har ligesom Henrik Juel en eminent evne til at forklare komplicerede og
vanskelige sager. Og hans foredrag ville have været særdeles lærerigt for
praktiske, især stærke skakspillere, hvis sådanne ellers var kommet!? Kun
4 mødedeltagere.
Der deltog således tilsammen 47 personer i sæsonens ti møder. Det giver et
gennemsnit på 4,7 pr møde ‐ det laveste i fire år, idet tallene for de tre
foregående er: 2015-16: 5,0 + 2016-17: 4,8 + 2017-18: 5,0. Ærgerligt, når man
har som mål at komme op på over fem mødedeltagere i snit. Til gengæld
har det været glædeligt atter at se Steen Christensen som foredragsholder, så
det ikke kun er Bjørn Enemark, Steffen Slumstrup Nielsen og formanden, der trækker
læsset på den front. Dertil har især Bent Martin Muus, men også
Bjørn Nielsen og Henrik Andersen vist opgaver ved demo-brættet. Glædeligt er
det i øvrigt at se Danny Kristiansen så tit, som hans arbejde tillader ham at komme.
Lad mig endelig nævne det årlige vintermøde en lørdag
eftermiddag i februar hos Erik Hansen i Helsingør, som en række privilegerede
medlemmer inviteres til. Værten byder på både kaffe/te og den traditionelle
æblekage, og der bliver set på skakopgaver så godt og længe som på
noget torsdagsmøde. I år, den 16. februar, måtte jeg desværre holde
sygesengen, så ud over værten deltog kun Steen Christensen, Bent Martin Muus og
Bjørn Enemark.
Særlige aktiviteter
Det åbne DM i problemskakløsning er for alvor begyndt at køre på
rutinens beroligende skinner, mandag aften under sommerens store internationale skakturnering
på Konventum, LO-skolen, i Helsingør. Således fandt turneringen i 2018 sted
den 23. juli. Succesen har i en årrække været så solid, at vi har
måttet sætte et maksimum på 25 for antal deltagere og en tilmeldingsfrist for
at sikre os mod et uoverskueligt antal sent og pludseligt ankommende personer. At det så
står os frit for at dispensere er en anden og fleksibel sag. I årets mesterskab
deltog dog "kun" 20 løsere. Jeg må tilstå, at det var befriende for
mig, at hverken Henrik Juel (vinderen de tre foregående år) eller nogen anden dansker
vandt mesterskabet, men tyskeren Thomas Thannheiser. Man skulle jo nødig blive
mistænkt for snyd. Thannheiser scorede maksimum ligesom nr. 2, Steffen Slumstrup Nielsen,
og nr. 3, Peter Rasmussen, men var eksempelvis otte minutter hurtigere dertil end sin
nærmeste forfølger. Lad mig her ligesom i min artikel derom i Problemskak nr. 44
takke arrangørerne af den store internationale skakturnering, Xtracon, KSU og DSU for
lån af gratis lokale og den traditionelle donation på 1000 kr. til præmier. Og
lad mig slutte med at nævne, at jeg til lejligheden havde lavet to A5-tryksager à 4
sider med skakopgaver og PR for problemklubben, det første med en række skakopgaver
og det andet med løsningerne derpå.
Det 61. WCCC i Ohrid, Makedonien. Her repræsenterede Bjørn Enemark, som det
snart er sket i en snes år, Danmark og DSK på bedste vis, ikke mindst ved meget
aktivt at levere problemer til sammenkomstens mange finurlige kompositionsturneringer. At han
så altid følger sin deltagelse op med et foredrag (25/10-2018) og en artikel (nr.
45) er jo en berigelse for os andre, ikke mindst hvad angår nyheder inden for
fantasiskakken.
ISC-turneringen i januar 2019. Til den hyggelige, men også meget krævende,
verdensomspændende løser-turnering lægger hos Bjørn Enemark gerne hus
til, således også i år. Fra værten har jeg modtaget dette referat:
"Der var 261 deltagere fra hele verden (fra Filippinerne og Japan, over Indien, Rusland,
Israel, Europa til Brasilien, dog ikke USA) til ISC. Løserspecialisten Piotr Murdzia fra
Polen løste samtlige opgaver på 3 timer og 35 minutter, 60 p, John Nunn fra England
brugte 3 timer og 37 minutter og fik 59 p." Videre nævner Bjørn Enemark de tre
trofaste danskere, som er ene om at deltage, dette til gengæld år efter år:
Nr. 121-125: Steffen Slumstrup Nielsen, 21,5 point (rating: 1976, minus 10 point), nr. 212-217:
Poul Hedegaard Jensen, 11 point (rating: 1784, plus 14 point) og nr. 238: Bent Martin Muus, 7,5
(rating: 1719, plus 3 point). Det er højst imponerende, nærmest naturstridigt, at
Poul Hedegaard Jensen (født den 13. marts 1927) (se Problemskak nr. 38, 2. kvartal
2017) sin høje alder til trods kan præstere en rating-fremgang!!!
Magasinet Problemskaks Løserturnering 2018 (nr. 41-44) bragte 120 opgaver til
løsning med en samlet maksimal score på 624 point. Uden for næsten al
sandsynlighed endte to løsere på 602 point (96,5%), nemlig Romuald Lazowski,
Polen, og Niels Danstrup, som dermed deler den fornemme titel Årets
Løser 2018 (af originalopgaver i Problemskak). På de følgende pladser
kom Manfred Nieroba, Tyskland, 576 point (92,3%), Danny Kristiansen, 278 point, og Erik Hansen,
132 point. Langt flere burde deltage i denne turnering. Det ville være en opmuntring for
både redaktøren og de mange, især udenlandske komponister, der leverer
originalopgaver til bladet ‐ en opmuntring til fortsat at sende opgaver til bladet! Denne
opfordring kommer jeg med hvert år ‐ og er så selv den første til ikke at
følge den!? Lad mig i øvrigt her sende en tak til Manfred Nieroba for de mange
opmuntrende kommentarer der ledsager hans løsninger.
Salg af litteratur. Lad mig her nævne, hvad jeg i mine beretninger de
foregående år fejlagtigt har forbigået, nemlig det store arbejde, som Erik
Hansen og Steen Christensen, har udført i mange år, nemlig registrering og salg af
bøger og blade ‐ som så igen skyldes en række flotte donationer. Lad mig
med fare for at glemme nogen nævne frit og kvit leveret litteratur fra Holger Helledie,
Leif Schmidt, Jan Mortensen, Henrik Juel og Ole Løppenthin. Disse donationer understreger,
at problemskak ‐ fordi denne indebærer glæden i sig selv! ‐ ikke spekulerer
i ussel mammon. Man bruger en masse tid og energi på at komponere og løse opgaver
uden at få nogen betaling derfor (er der endelig tale om pengepræmier, er disse kun
af symbolsk betydning). Glæden ved vor både ubetalelige og ubetalte
beskæftigelse viser sig altså også, når vi af den ene eller anden grund
må give slip på en kær litteratur-skaksamling.
Skakopgaver i andre blade. Om sådanne har jeg meget naturligt særligt kendskab
til klubblade, som enten redigeres af eller som medarbejdere har nogle af vor klubs mest aktive
medlemmer: En Passant for Helsingør Skakklub ved Erik Hansen, fribonden for
Damhus Skakklub ved Bjørn Enemark og Caïssa for skakklubben Caïssa
Gladsaxe ved Kaare Vissing Andersen. Lad mig dertil nævne, at vores medlem Henrik
Mortensen, der redigerer den ugentlige skakspalte i Horsens Folkeblad. Vejle Folkeblad.
Fredericia Dagblad, er meget villig til at bringe originalopgaver med direkte matter, helst
med fordringen mat i 2 træk. Desværre er problemskakkens helt store
udstillingsvindue ud mod almindelige, organiserede skakspillere her i landet, Dansk Skak Unions
magasin Skakbladet, efter godt hundrede år blevet knust, så vi der kun
undtagelsesvis kan få bragt skakopgaver.
Visioner
Lad mig her i lighed med sidste år bringe et par suk over det organiserede skaklivs
tilbagegang her i landet. Således styrtdykker medlemstallet i Dansk Skak Union. Hvorvidt
dette skyldes ændrede samfundsforhold og en ændring hos den enkelte borger, hvad
angår prioriteringer af fritiden, skal jeg ikke komme ind på her ‐ i hvert fald
mener jeg ikke, at det skyldes dårlig ledelse af DSU. Tilbagegangen i DSU smitter
nedefter, hvor især diverse klubformænd kæmper en strid kamp for bare at
vedligeholde medlemstallet. Lad mig som eksempel nævne Danmarks Blindeskaks og Blindes
Skakklubs dygtige formand Erik Bremer, som har været særdeles aktiv på alle
mulige fronter ‐ men lige meget har det hjulpet. Her kan tilbagegangen forklares med, at
hvor de blinde og svagtseende førhen inden for sport, inklusive tankesport, kun havde skak
og tandemcykling at beskæftige sig med, har de nu en bred vifte af idrætsgrene at
gøre godt med. Lad mig også nævne, at utallige skakklubber har set sig
nødsaget til at slå sig sammen, som det f.eks. gælder Bjørn Enemarks
skakklub, Damhus Skakklub, der er en sammenslutning af Vanløse Skakklub og Rødovre
Skakklub. Hvad så med vor egen Dansk Skakproblem Klub? Ja, den indledningsvise omtale af
to gamle hæderkronede medlemmers død viser da i hvert fald, at mange holder trofast
ved til det sidste! Men det viser også, at der ikke findes noget evigt medlemskab. Det er
naturens gang, som man ikke kan gøre noget ved. Til gengæld bør vi kunne
gøre noget ved at drage unge ind til problemskakkens paradis. Vi, der er til stede ved
dette møde, har i hvert fald haft mange smukke oplevelser ved den ganske særlige
gren af skakspillet, som vi nu engang dyrker. Desværre viser erfaringen, at der er noget
af et kvantespring fra den almene skakspillers glæde ved partiskak til fornøjelsen
ved den fantasiskak, som vore dages problemkomponister nu engang er nødt til, men
også nyder at udøve, for at kunne skabe nyt i et tilfredsstillende omfang.
Selv har jeg derfor i de senere år dyrket den niche, der består i dels at holde
foredrag om, hvorledes kendskab til manøvrer i problemskak kan forbedre den praktiske
spillers styrke, dels at kreere skakopgaver inspireret af kombinationer udført i
skakpartier. Og redaktøren af Skoleskak, Sven Løntoft, har med forbehold lovet mig
at bringe min nyligt komponerede #3-tvilling, der både viser en retvinklet trekant
(matematik) og styrken/svagheden ved tilstedeværelsen af et sort tårn
(pædagogik). Dette er et eksempel på mission af skakopgaver over for skoleelever. I
den anden ende har vi så Steffen Slumstrup Nielsens eminente virke inden for
slutspilsstudier, som må være guf for især de stærke skakspillere. Med
sådanne initiativer bør vi kunne drage flere skakspillere til vores klub og dennes
møder. Og der vil så mange, men erfaringsmæssigt næppe alle, få
øje for fantasiskakkens farverige og fascinerende univers.
Lad os alle fremover bestræbe os på at invitere et potentielt medlem til vores
møder og lad os i stigende grad ikke alene løse, men også indsende
løsninger på originalopgaverne i Problemskak. Ikke kun disses forfattere og
redaktøren Bjørn Enemark, men i allerhøjeste hver af os selv fortjener det!
I håbet om at det må lykkes at dele vor glæde ved opgaveskakken med andre
‐ så mange som muligt!
Torsdag den 11. april 2019 / Kaare Vissing Andersen formand for Dansk Skakproblem Klub