Hvordan løser man en skakopgave? Propagandaskrift nr. 2/1993 v/ Leif Schmidt Tilbage til forsiden

Ja, lige nemt er det ikke altid, men som man siger: øvelse gør mester! Der er dog et par små kneb, man kan anvende og dermed lettere finde hvids førstetræk, som i problemkredse kaldes nøglen.
Inden vi går over til at prøve at løse en skakopgave er der et par praktiske ting du må vide.
Over diagrammet finder vi forfatterens navn, kilden den har været offentliggjort i, samt datoen og årstallet, endvidere den evt. udmærkelse som opgaven har fået.
Et V (version) anbragt over opgaven betyder, at opgaven er forbedret siden første offentliggørelse. Står der evt. ordet korrektion, betyder det, at opgaven er ændret grundet en biløsning siden første offentliggørelse.
Under diagrammet står fordringen, f.eks. #2 eller #3, det vil sige, hvid trækker først og sætter sort mat i hhv. to eller tre træk.
3+2 er brikkontrol, tre hvide og to sorte brikker.
Når vi beskriver spillets forløb i en skakopgave anvender vi følgende tegn:

x Slår en brik: Kxbl betyder at kongen slår en brik på bl.
+ Brikken byder skak: Lc3+.
- At brikken går ligegyldigt: 1 - L- betyder, at det er ligegyldigt, hvor den sorte løber går hen.
? Dårligt/forkert træk.
! Godt/korrekt træk
# Mattegn.

En opgaveforfatter er naturligvis ude på at gøre løsningen svær for løserne. Således vil han søge at skjule nøglen i sin konstruerede stilling så godt som muligt. Hvilket af og til lykkes ganske godt, så vi løsere må anvende megen tid og tænders gnidsel på at knække nødden. Men jo sværere opgaven er, jo større bliver tilfredsstillelsen ved at løse den. Fortvivl nu ikke, de fleste opgaver kan jo trods alt løses indenfor en overskuelig tid, og til alt held kan vi kikke forfatterne lidt over skulderen, for de har visse etiske regler, som de forsøger at overholde, så kender man dem, ved man, hvilke træk man ikke skal se efter i første omgang.
Det skal dog understreges, at de træk der i problemkredse anses for mindre pæne, ikke er forbudte at anvende. Så, hvis du ikke kan finde nøglen ved et pænt træk, må du selvsagt søge løsningen ved et mindre pænt.
Man kan lige så godt med det samme erkende, at førstetrækket sjældent er et nærliggende træk, som vi er vant til i et spillet parti. Snarere et stille træk, der ved første øjekast ikke fører nogen steder hen.
At slå en sort bonde i førstetrækket anses for forsvarligt, men at slå en sort officer eller starte med at skakke sort konge, anses for at være alt for brutal en nøgle.
En nøgle som binder en hvid brik eller frigiver en sort, anses for pænere end blot et neutralt hvidt træk.
Hvide kongetræk, der bevirker at sort i sit svartræk kan give skak hører også til i den pæne ende.
At tage flugtfelter fra den sorte konge i nøglen hører absolut til i den mindre pæne ende af skalaen, dog kan det accepteres, hvis man f.eks. tager et og til gengæld giver et andet.
En ting må vi lige slå helt fast. Når man mener at have fundet hvids førstetræk, skal man prøve alle de sorte svartræk der findes, det er den eneste måde at kontrollere, om man har løst opgaven rigtigt.
Indtil nu har vi, løjerligt nok, hovedsageligt set på træk som man ikke skal se efter, men at vi på forhånd (måske) kan udelade nogle træk giver os selvsagt mere tid til de relevante.

Og så kære venner kommer vi endelig til selve skakopgaven:

H. V. Tuxen
Good Companion IV 1920
1 HO 2. trækpligtturn.

#2 9+6




En god idé, når man skal løse en opgave, er at prøve at lade sort trække først. Måske kan det give et fingerpeg om nøglen.
Lad os prøve denne metode i den første opgave. Sort råder over tre trækmuligheder: 1 - Kd4, 1 Kf4 og 1 - d4+. Lad os nu se på det første træk: 1 - Kd4 her ligger en mat parat ved 2 Lf2#. På 1 - Kf4 følger 2 Ld2# og endelig på 1 - d4+ følger 2 Sd5#.
Når hvid, før sit første træk, har svar på alle sorte træk, foreligger der trækpligt for hvid.
I denne stilling havde det været rart, hvis det var sort der var i trækket, men vi kan jo ikke lave om på reglerne, så vi må lede efter en nøgle, der ikke rykker de hvide brikkers nuværende positioner for meget.
Havde der blot stået en hvid bonde på f.eks. h5, så kunne vi have spillet 1 h6 og sort ville være nødsaget til at trække et af sine tre træk og dermed blive sat mat.
Lad os se på de forskellige muligheder: Går hvid konge til 1 Kd7?, 1 Kxe7? eller 1 Kf7? er der ikke mat efter hverken 1 - Kf4/ Kd4!, for hvid konge dækker ikke mere felterne e5 og f5. Går hK til 1 Ke5? får sort endnu et træk til sin rådighed udover de tre han har i forvejen, så han vil trække 1 - e6! og dermed kan vi ikke sætte mat.
Springeren på b-linien skal vi bruge, hvis sort trækker 1 - d4+ (bemærk det er med skak). Springeren på cl kan heller ikke trække, for så forvandler sort sin cbonde ved 1 - clD, og det hele bliver umuligt. Det hvide tårn på a3 hindrer sort i at trække med løberen, da den sorte konge og løberen står på linie. Det hvide tårn på fl dækker bonden på f3 og træk som 1 Tf2? vil blokere for den hvide løber, når sort trækker 1 - Kd4!. Bonden på f3 kan ikke trække til f4, for så er der heller ingen mat efter 1 - Kd4!, idet feltet e4 er blevet frigjort. Så prøver vi at se på bonden på h2. Trækker vi den, er der ingen mat efter 1 - Kf4!.
Endelig har vi fundet ud af, at det må være den hvide løber, der skal trække, men hvorhen? Bliver den på diagonalen el-a5 kan den stadig sætte mat efter to af de sorte træk: 1 - Kf4 2 Ld2# og 1 d4+ 2 SdS#, men sort trækker da blot 1 - Kd4! og der er ingen mat. Så vi må prøve den anden diagonal el-h4. Det mest sandsynlige er 1 Lh4?, men det strander på 1 - Kf4! og der er ingen mat. Trækket 1 Lf2+? er som tidligere nævnt mindre pænt, men lad os da lige prøve det; sort kan så trække hhv. 1 - Kd2/Kxf3/Kf4!, alle tre træk hindrer matten. Dermed er der kun et felt $problem->tilbage: 1 Lg3! Den opmærksomme læser vil nu sige, hvad i alverden, han tager et flugtfelt fra den sorte konge, ja det gør han, men han giver til gengæld et andet på d2, så de etiske regler er stadig intakte.
Lad os se hele løsningsforløbet: 1 Lg3! med træktvang for sort. 1 - Kd4 2 Lf2#; 1 - d4+ 2 Sc4# og det sidste "nye" sorte træk: 1 - Kd2 2 Lf4#.
I skinspillet, som det kaldes, når man lader sort trække først i en totræksopgave med trækpligt, var mattrækkene: 2 Lf2#, Ld2# og Sd5#. I løsningen var mattrækkene: 2 Lf2#, Lf4# og Sc4#. Det vil sige, at der var en matændring fra skinspil til løsning, og dette er i problemkredse meget velset, jo flere matændringer, jo bedre! Det tæller kun som en matændring efter de samme sorte træk.

I første opgave fandt vi nøglen ved at lade sort trække først, så denne metode bruger vi hver gang.

P.A.Larsen
Nationaltidende
1890-02-23

#2 7+5




Vi prøver først med de sorte træk 1 - Te8/Lf7, her har vi held ved 2 Sxf6#; også trækkene 1 Tf7/Lh7 medfører en mat ved 2 fxe6#; så prøver vi 1 - Txd8 2 Ta7# og også 1 - exf5 medfører mat: 2 Te7#. Alt har passet indtil nu, men sort har endnu et træk, nemlig 1 - e5! og mod dette træk har hvid ingen mat. Dette forspil (når man lader sort trække først) giver os et fingerpeg om nøglen, for kan vi forhindre sort i at trække 1 - e5, har vi jo en mat parat på de andre sorte træk.
Der er tre muligheder for at forhindre 1 - e5, de to er 1 fxe6+? og 1 Se5+?, men de træk strider jo som bekendt mod de etiske regler om ikke at skakke sort konge i nøglen, og iøvrigt fører de ikke til mat. Den tredie mulighed er at blokere feltet ved 1 Te5! med træktvang for sort. Lad os nu se om ikke det skulle være nøglen: 1 - fxe5 2 Sxe5#, det er den eneste "nye" mat, der er i løsningen. De øvrige matter har vi set på i forspillet: 1 TeB/Lf7 2 Sxf6#; 1 - Tf7/Lh7 2 fxe6#; 1 - Txd8 2 Ta7# og 1 - exf5 2 Te7#.
Du er måske lidt forvirret over, at vi i første opgave kaldte det, at sort trækker først for skinspillet og i den netop viste opgave for forspillet. Men sådan er det, når der i en totræksopgave er trækpligt, hedder det skinspil og ellers hedder det forspil.
Disse tekniske betegnelser behøver man nu ikke gå så meget op i, og de er ikke nødvendige at kunne for at løse en skakopgave. Det er ting, man kan tilegne sig hen ad vejen, efterhånden som man bliver grebet af det at løse skakopgaver.
Af øvrige tekniske forklaringer kan vi nævne, at totræksopgaver med fra 8 til 12 brikker benævnes en Meredith.
Vi tager lige en oplysning mere: Opgaver med indtil 7 brikker benævnes Miniature, og det gælder alle former for skakopgaver, ikke kun totrækkere.

Vi prøver nu kræfter med den tredie skakopgave.

Lars Larsen
HO Revista de Sah 1949

#2 5+8




Husk det er stadig en god idé at lade sort trække først.
Flytter sort sin løber, springer eller en af bønderne fortæller det os ikke meget, men flytter han 1 - Kc5, ser vi, at er han først nået dette felt, skal vi sætte mat med en brik, der både kan angribe feltet c5 og b5 på én gang, og den eneste brik der kan det, er tårnet på e4 ved 2 Te5#.
Ergo indeholder denne opgave ingen træktvang for sort eller trækpligt for hvid, men er en såkaldt trussels-opgave. Vi skal nemlig se efter en nøgle, der truer med at sætte mat i næste træk.
Vi har altså, ved hjælp af forspillet, set at mattrækket må være 2 Te5#, så vi må have flyttet springeren på e5 for at gøre plads til tårnet. "Løfter" vi den hvide springer, f.eks. 1 Sf7? gør sort tilsvarende ved at "løfte" sin springer på c7, for blot det at springeren trækker væk fra diagonalen, så løberen på b8 kan dække feltet e5, er nok. Lad os fortsætte med 1 Sc4? som stadig truer med 2 Te5#. Hvis sort forsvarer sig med 1 - Kc5, følger truslen 2 Te5#, trækker sort i stedet 1 - S-, følger 2 Sxb6#. Vi ser at der her er opstået en undertrussel, dette kaldes fortsat angreb.
Alt ser ud til at fungere, men som sagt tidligere, alle sorte træk skal prøves, og hvad med 1 Sa8!. Det var altså ikke løsningen, så vi må på den igen: 1 Sc6? trækker sort nu 1 - S-, er der mat ved 2 Se7#, men til gengæld strander denne nøgle på 1 - Kc5! (nu kan sort springer nemlig gå imellem på d5 ved 2 Te5+). Atter må vi til den: 1 Sxd3? trækker sort nu 1 - S-, følger 2 Sxb4#, men også her har sort et godt forsvar 1 - Sa6!. Vi prøver så: 1 Sf3? atter ved 1 - S- følger denne gang 2 Txd4#, men ak og vél 1 - Sb5!. Disse parader, hvor sort forbedrer sit umiddelbare forsvar, kaldes i problemterminologien for fortsat forsvar.
Frisk mod, Antonius: 1 Sg4? 1 - S- 2 Sf6#, men 1 - Se8!. Vi har nu set på seks forskellige hvide springertræk, og ingen af dem førte til mat. Sådanne træk, der i alle varianter på nær én fører til mat, kaldes forførelser, idet vi blev forført til at tro, det var nøglen, vi havde fundet.
Men nu kommer selvsagt nøglen, for det er det eneste felt, vi ikke har prøvet at sætte den hvide springer på: 1 Sg6! truer 2 Te5#. 1 - S- 2 Se7# og 1 - Kc5 2 Te5#.
Når du løser en sådan opgave, som vi netop har set på, så er du måske så heldig at starte med det rigtige springertræk, dermed har du fundet løsningen, men til gengæld har du snydt dig selv for at se det flotte forførelsesspil, som forfatteren har indarbejdet i opgaven. Du må da indrømme, at det er ganske flot!