Danske problemister: Rudolph Willmers |
|
|
|
|
 |
Rudolph Willmers
(1821-10-31 - 1878-08-24).
Heinrich Rudolph Willmers fødtes i Berlin, men blev opdraget i
København, hvor bl.a. Weyse og Hartmann interesserede sig for det musikalske
vidunderbarn. Allerede i 1834 gav han sin første koncert i København.
Hans musikerkarriere førte ham helt til tops, således blev han hofpianist
hos Kejseren af Østrig.
Han betragtedes i datiden som værende dansker, så derfor er han taget med
her.
Som komponist var han også produktiv, således har han skrevet helt op til
opus 137. De fleste kompositioner var for soloklaver, en enkelt var dog for sonate,
klaver og violin. Ligeledes har han skrevet "Klaverfantasier over skandinaviske
melodier" og mange flere.
Ud over sine musikalske evner, havde han også stor interesse i at komponere
skakopgaver. Han vandt i 1857-1858 1. præmie i den 1. amerikanske skakkongres
over så store navne som: Bayer og selveste Sam Loyd!
I Max Langes: "Handbuch der Schachaufgaben", 1862 omtales han som en af datidens
fire største opgaveforfattere, helt på linie med: Healey, Bayer og Sam
Loyd!
Rudolph Willmers 1 PR 1. amerikanske skakkongres 1857-58
 |
|
Vis løsning

|
Der findes i Skakbladet 1971/8 en god artikel om Willmers, skrevet af Knud
Hannemann.
Leif Schmidt