Kaminpassiar ved brættet III (fra TD 106) v/ Lars Larsen Tilbage til forsiden

De to første artikler findes i TD 99/64 og TD 102/180 (supplement TD 103/212).

Jeg mødte første gang Poul Hage i påsken 1950. Vi udvekslede nogle få ord. "De skinspilsprægede totrækkere, som laves nu om dage, vil ikke leve længe", sagde Hage. Han fik kun delvis ret. De dårligste faldt naturligvis fra. Men snart fandt komponisterne på at sammenkæde skinspil med halvglemte eller hjemmestrikkede temaer, som derved fik nyt liv. Og man så bort fra gammeldags krav om en smuk eller fjerntliggende nøgle, eller krav om fuldstændig dualfrihed.

Opgave 1
David Shire
The Problemist Supplement 2000-05

#2 C+ 9+5



Se blot opgave 1. Det er ret nærliggende, at Sd3 indleder. Men inden løseren løfter springeren, kan han vel godt overkomme at studere dens matmuligheder fra d3. Altså skinspil 1 - Ld2,Lc1. Nu kan springeren på Levman-maner spærre for Lf8: 2 Sdc5# og fuldende åbningen for Lf8. Tilsvarende 1 - Td2,Te1 2 Sb2# kaldes Somoff. Men hvis sort slår en hvid bonde, hvad så? Sd3 skal flyttes, men hvorhen? 1 Se5? eller 1 Sxf4? pareres fikst af 1 - Te1! der binder Lf1 og hindrer 2 Ta1#. Snart finder vi dog 1 Sc1! og besvarer 1 - Te1 med 2 Ta1# (2 Lb5?). Omvendt hindrer 1 - Txc2 2 Ta1, men fremtvinger 2 Lb5# (dualforhindring). Et par små dualer tilgiver vi: 1 - Lxc1 2 Tb4#; 1 - Ld2 2 Ta3#. En morsom lille letvægter.

Få måneder efter Hages spådom, mens jeg i 1950 arbejdede på Midtfyn, havde jeg som dommer den ære at tildele Leo Valve 1 PR for hans mesterlige triplering af den idé, som Knuppert otte år tidligere havde dubleret i WEEKEND. Valves opgave er gengivet i TD 91/73.
Mens du bladrer i de gamle numre, så kig lige på side 12 i TD 97. En enkel og morsom idé er emne i en tematurnering: Hvid skal i nøglen, i en #2, give sort to flugtfelter og true mat. To - eller flere - af sorts parader skal nu besvares med andre matter, end dem, han bruger i skinspillet (eller i en anden fase). En letforståelig, inspirerende idé. Jeg har selv realiseret den i fem totrækkere.
Et af de begreber, som skinspilsbacillen vakte til live, var tematiske forførelser. Tit er disse krydret med matændringer - eller med raffinerede parader. Det sidste er tilfældet i opgave 2. Hvid søger at frigøre sin dronning:

Opgave 2
Henk Prins
1. Pr. Norsk Sjakkblad 1986

#2 C+ 8+10



Vis løsning

(en direkte opgave skal have mindst tre varianter, sagde Walther Jørgensen).

Opgave 3
Josef Retter
1. Pr. Mat 10. TT 1984

#2 C+ 9+11



Nøgternt set har den originale Opgave 3 to mangler: sorts "trussel" Sd6 (giver et flugtfelt) og det ledige Th6. Disse fejl afholder vel løseren fra at studere den tematiske forførelse
1. Lxe3? tr. 2. Lf4#
1. - Df1 2. Dd4#
1. - Sc5 2. Dxc5#
1. - Se6+ 2. Txe6#
1. - Lxe3 2. Dxe3#
En fiks baning, som altså strander på Sd6. Hvid finder en anden baning og de samme sorte forsvar som før giver nu nye matter:
1. Txf6! tr. 2. Tf5#
1. - Df1 2. Ld4#
1. - Sc5 2. Dd6#
1. - Se6+ 2. Dxe6#
Bemærk analogien mellem Lg1's gardering af d4 og Tg6's gardering af e6. Det er ret utroligt, at FIDE-ALBUM (nr. 204) bytter om på forførelse og løsning.

Ved Opgave 4 må jeg kigge omhyggeligt i det smukke polske hæfte med de 23 placerede totrækkere, som dommeren Leopold Swedowski kommenterer. Temanavne springer jeg over.

Opgave 4
Zoltan Labai
1.-3. Pr. Wola Gulowska 2000

#2 B: Db8->e1 C+ 14+6



Vis løsning

En typisk moderne totrækker. De mange slag tiltaler ikke alle.

Det er tydeligt, at Labai fra begyndelsen af anlagde sin opgave som trilling. Dette var ikke tilfældet med Opgave 5. Først for få år siden tilføjede jeg B - skønt min problemven Nils G.G. van Dijk allerede for fyrre år siden anbefalede mig, hvad totrækkere angår, altid at erstatte en tematisk forførelse med en tvilling. Opgave 5 har begge dele.

Opgave 5
Lars Larsen
V. 1. HO Israel Ringturn

#2 B: Bc2->b7 C+ 10+10



Vis løsning

Opgave 6 udmærker sig ved en præcis forførelse:

Opgave 6
N. Welikij & W. Markowcij
1-3 PR Wola Gulowska 2000

#2 C+ 9+13



Vis løsning


I løsningen giver de samme sorte forsvar fem nye matter. Imponerende. Lidt uskøn er Bh3, der har slået fire gange fra d7, hvorefter Bc7xd6 er femte slag.

Endnu grimmere er de sorte bønder i Opgave 7. Disse kunne alle spares (ved at rykke stillingen til højre), hvis jeg ikke skulle hindre 1. Kg3 Txg8+, 2. Dg5 Txg5#.

Opgave 7
Lars Larsen
Springaren 2001

H#2 2.1.1.1 C+ 7+11



Vis løsning

I Opgave 8 møder vi en original dualforhindring

Opgave 8
Zoran Janev
Springaren 2001

H#2 2.1.1.1 C+ 5+6



Vis løsning

Det må da ærgre enhver fra ældre tid, at Lh1 (en forvandlet bonde) ikke er et sort tårn.

Betragtningerne over grimme sorte bønder fører mig frem til et gammelt, bøhmisk værk, Opgave 9.Jeg har forsynet opgaven med et sort Th2. Det er da kønnere end en sort Bg4, som opgaven har i FIDE-ALBUM. Det gælder om at hindre manøvren 1. - Sh2, 2. - Sg4. Lad os nyde indholdet.

Opgave 9
Johan Scheel
V. 1-2. Pr. Trollhätts Schacksällskap 1936

#3 C+ 5+12



Vis løsning

Fin trussel og tre modelmatter.

Til slut tre tretrækkere, hvor logikken vakler. Dommen anfører i romeren Opgave 10 prøvespillet 1. bxc5?, hvor sort parerer truslen 2. Dd4# med 1. - Lg7! Men sort kan jo også spille 1. - bxa2! At hvid kan fortsætte med 2. Dd4+ Kb3, 3. Dxb2#, interesserer ikke i logisk sammenhæng. Et prøvespil i en tretrækker skal altid være totræksagtigt. Det skal jo realiseres i hvids 2. træk. Trækket bør ikke nedbryde andre forsvar (som bxa2), men kun sigte på at henlede forsvarsbrikken. Dette krav opfyldes i det andet prøvespil: 1. fxe4? hvor 1. - Td8! hindrer 2. Dd3#. Iøvrigt en god opgave.

Opgave 10
Leopold Szwedowski
RO Wola Gulowska 2000

#3 C+ 10+13



Vis løsning

Opgave 11, et ungdomsarbejde, blev af V. Røpke kaldt "en herlig romer". 1. Sf1? (2 Se3#) Lxd2!, 1. Sh5? (2 Sf6#) Lb2! Det ses let, at disse sorte parader forsinkes, hvis sort spiller 1. - c5 (2 Kb7). Denne forsinkelse bevirkede, at dommeren Rasch Nielsen med fuld ret kunne beklage, at opgaven ikke var hensigtsren, idet han pointerede ovennævnte synspunkter.

Opgave 11
Lars Larsen
HO Skakbladet 1943

#3 C+ 8+9



Vis løsning

Opgave 12, en Dresdner. er heller ikke hensigtsren, da 1. træk spærrer for trækket Th1+.

Opgave 12
Lars Larsen & J. J. P. A. Seilberger
Skakbladet 1960

#3 C+ 12+11



Vis løsning

Opgaven viser K. A. K. Larsens idé "Larsen-mat":
tre hvide brikker sætter vekselvis mat på d3.