Den ældste danske Skakopgave En historisk studie af Knud Harald Hannemann Tilbage til forsiden

Knud Harald Hannemann (1903-02-16 - 1981-05-01) er født i Randers som søn af H. Hannemann, der var en stærk spiller og kendt problemist. (Læs om faderen i SKAKBLADET 1935/79 og 1937/31).
Knud debuterede som opgaveforfatter som 11-årig med en opgave han havde komponeret i samarbejde med sin far i SKAKBLADET 1914/33. Som tiden gik komponerede Knud omkring 800 opgaver, hvoraf 101 kan ses i bogen "THE DANISH WIZARD", som den hollandske skakmæcen M. Niemeijer udgav i 1963. Også i FIDE-albummerne er Hannemann rigt repræsenteret. I de tre første har han hhv. 24, 7 og 6 opgaver med.
I Imola, ved FIDE's problemkommissions møde i 1973, udnævntes han til Danmarks førtste internationale mester i problemskak. Hannemann var opgaveredaktør af SKAKBLADET 1926-27, og medstifter af Dansk Skakproblem Klub i 1932. Ligeledes redigerede han skakspalten i NATIONALTIDENDE gennem adskillige år og også i DAGENS NYHEDER bl.a. i 1955. Hannemann opfandt begrebet trippelskæringspunkt og har skrevet utallige artikler om problemskak, således skrev han også om den ældste danske skakopgave, som vi her vil genoptrykke.
Artiklen findes i Dansk Skakproblem Klubs AARSSKRIFT 1934/9. Efter trykningen har Hannemann selv vedføjet enkelte yderligere oplysninger i margenen af et eksemplar - disse oplysninger er vedføjet i kursiv til den oprindelige artikel.
v/ Leif Schmidt

---

Selv om Skakspillets Vugge skal have staaet i Indien, har Spillet dog ogsaa her i Norden været kendt i mange hundrede Aar. Velkendt er saaledes Snorres Fortælling om Skakpartiet mellem Knud den Store og Ulf Jarl (1027), som fik saa sørgelige Følger for den sidstnævnte. Den historiske Korrekthed af denne Beretning er maaske nok lidt tvivlsom; men Fortællingen viser da i hvert Fald, at Skakspillet var kendt paa Island paa den Tid, da Snorre skrev sin Historie (ca. 1230). Ogsaa i de andre Sagaer finder vi adskillige Beretninger om Skakspillet.
At ogsaa Opgavekunsten har været kendt i Danmark allerede i Middelalderen er sandsynligt i Betragtning af den Udbredelse, som den middelalderlige Skakopgave havde i andre Lande; men noget Bevis i saa Henseende synes de gamle Beretninger ikke at give os. Heller ikke fra de nærmest følgende Aarhundreder hører vi noget om Skakopgaver i Danmark, og det er først i 1773, at vi med Sikkerhed kan paavise Opgavekunsten herhjemme, idet der i dette Aar udkom en Skakbog i Viborg - den ældste danske Skakbog - som bl.a. indeholder et Udvalg af Araberen Stammas dengang saa yndede Opgaver.
For at træffe Opgaver af danske Opgaveforfattere maa vi endnu længere frem i Tiden. Som den første danske Opgaveforfatter har man hidtil betragtet Henrik Christopher Hegelund Møller (1814-05-14 - 1880-06-10). Den af Arnell og Sørensen udgivne Samling: "NORDISKE SKAKPROBLEMER FRA TIDEN 1858-78" er endog udtrykkelig tilegnet H. Møller som "Nordens første Problemforfatter". Som Eksempel paa Møllers Kunst anfører "NORDISKE SKAKPROBLEMER", Opgave nr. 7819, som angives at være komponeret allerede i 1845, men først er publiceret 3 Aar senere i det tyske "SCHACHZEITUNG".

Diagram 1
H. Møller
Schachzeitung, Sept. 1848
Mat i 6 Træk C+ 10+10


Diagram 2
Lars Larsen
efter M.O. Møllerstrøm
Schachzeitung, April 1848
Mat i 5 Træk C+ 9+9


1 Dg8+ Txg8 2 Sb7+ Kc7 3 Se6+ Kxd7
4 Sg7+ Te6 5 Lxe6+ Ke7 6 Ld6#.

Møllers Opgave er et udmærket Problem, om end komponeret i en i vore Dage forældet Stil, og det vilde være særdeles tilfredsstillende for dansk Opgavekunst at kunne henvise til et saadant Problem som sit første Produkt. Allerede af "NORDISKE SKAKPROBLEMER" fremgaar det imidlertid, at Opgave Nr. 1 i hvert Fald ikke er den først publicerede nordiske Skakopgave, og dette bekræftes ved et Studium af Originalkilderne. Det er muligt, at Møller har publiceret andre Opgaver før Opgave Nr. 1; men jeg vilde ikke anse det for sandsynligt. I hvert Fald har jeg ikke fundet nogen saadan Opgave; derimod har Magnus Oskar Møllerstrøm (1824-05-16 - 1864-11-06) publiceret Opgave Nr. 2 allerede i April 1848. Noget andet er, at Møllers Opgave vel nok er komponeret før Møllerstrøms; dette vilde ogsaa stemme med, at Møllerstrøm i "NORDISKE SKAKPROBLEMER" betegnes som "Møllers ældste og dygtigste Elev i alle Spillets Brancher".
Imidlertid er dette Spørgsmaal uden større Betydning, da der findes en Række andre danske Opgaver, som utvivlsomt er ældre end baade Møllers og Møllerstrøms. Allerede i 1844 har nemlig Julius Brede (1800 - 1849-12-15) udgivet en Bog i Altona, med Titlen: "ALMANACH FÜR FREUNDE VOM SCHACHSPIEL", som bl.a. indeholder ikke mindre end 112 Opgaver af Brede selv.


Opgave 2:
1 Sf3 (tr 2 Th4/Sg5) h4 2 Txh4 e5 3 Sg5 e4 4 Sxe4 Lxa3/Lxc5+ 5 Sxc3/Sxc5#. 1 - e5 2 Sxe5 3 Sec4! hxg3 4 Kxg3 Lxa3/Lxc5 5 Sxa3/Sb6#. (Red.: Læs side 203).
Diagram 3
J. Brede
Chess Player's Chronicle 1842 III. S. 65
Mat i 17 Træk ved at tvinge Sort
til at slaa alle de hvide Brikker
undtagen Kongen og een Springer.
11+11




1 Df6+ Ke4, 2 f3+ gxf3, 3 De6+ Kf4, 4 e3+ dxe3, 5 Df6+ Ke4, 6 d3+ cxd3, 7 Tc4+ Sd4, 8 Txd4+ cxd4, 9 De6+ Kf4, 10 Sd5+ cxd5, 11 Ld6+ cxd6, 12 Df6+ Ke4, 13 Tg4+ Sf4, 14 Txf4+ gxf4, 15 Lf5+ gxf5, 16 De5+ dxe5, 17 Sd6 Sg5#.


Man har hidtil udelukkende betragtet Brede som tysk Opgaveforfatter, og hans Bog er da ogsaa skrevet paa Tysk; men da Altona faktisk paa den Tid hørte ind under det danske Monarki, og da Brede ikke blot har udgivet sin Bog i Altona, men ogsaa var bosat i denne By, mener jeg mig berettiget til ogsaa at medtage ham blandt de danske Opgaveforfattere.
Bredes Bog er et vigtigt Værk indenfor Problemkunstens Historie, ligesom han ved sine Opgaver har givet Navn til flere forskellige Opgavetemaer. De fleste af Bogens Opgaver er originale for denne, men enkelte af Opgaverne har Brede dog tidligere publiceret andetsteds, saaledes Opgave Nr. 3, der turde være hans først publicerede Opgave.
Allerede paa denne Tid forelaa der ogsaa paa Dansk adskillige Bøger om Skakspillet. De fleste af disse synes uden større Interesse for Efterforskningen af den danske Skakhistorie; men en enkelt af Bøgerne danner i saa Henseende en Undtagelse, nemlig den i København i 1815 udkomne "LOMMEBOG FOR SKAKSPILLERE", som er "oversat af det Tydske ved H.V. Lundbye". Jeg skal derfor omtale denne Bog noget nærmere.

Lundbyes Lommebog har som Hovedindhold en Samling Skakopgaver, der som anført er "oversat" fra et tysk Værk, de i 1802 udgivne "NEUENTDECKTE SCHACHSPIELGEHEIMNISSE" (samlede af Montigny, men i de fleste Tilfælde taget fra ældre Kilder). I Forhold til moderne Opgavebøger er Lommebogen unægtelig noget primitiv. Opgaverne er ganske vist paa Diagrammer; men Diagrammerne har kun ensfarvede Felter, og deres Brikker - "Skakdukkerne", som de kaldes i Bogen - er angivet med Bogstaver, som tilmed er af samme Udseende for Hvid og Sort, saa at man kun ved Hjælp af Løsningerne kan bestemme de vigtigste Brikkers Farve. (Nyt til artiklen: Teksten til Lommebog angiver, at de hvide Skakdukker er med røde Bogstaver, hvilket imidlertid ikke er Tilfældet i Det Kgl. Biblioteks Eksemplar. I et Eksemplar i Privateje er derimod, ved Haandkolorering de hvide Brikkers Bogstaver gjort røde, medens de "sorte" Felter i Opgavediagrammerne er gjort gule). Forfatterne til de enkelte Opgaver er ikke angivet, hvilket dog ikke kan regnes Oversætteren til Last, da de heller ikke findes i det tyske Værk.
Det interessanteste ved Lommebogen er imidlertid en "Forerindring" og en Samling "Anmærkninger og Rettelser", begge hidrørende fra "Offenburg, kongelig Skakspillærer ved Militair-Instituterne i Kjøbenhavn". Skakspillet var altsaa dengang saa anset herhjemme, at der endog fandtes en kongeligt ansat Lærer i Spillet! Noget egentligt Undervisningsfag synes Spillet dog ikke at have været, saa Undervisningen i Skakspil har formentlig kun været af et ret begrænset Omfang.
Ogsaa paa anden Maade har Jacob Joseph Offenburg nydt kongelig Bevaagenhed. Dette fremgaar af et Brev fra 1808, hvori Majestæten (Frederik VI) anmoder Grev v. Dernath om at hjælpe "Skakspilleren Offenburg" til at opnaa en Stilling som Lotterikollektør i Hamborg. Noget større Udbytte synes Offenburg dog ikke at have haft af denne Skrivelse, for allerede i 1809 træffer vi ham igen i København, hvor han boede til sin Død 22. Maj 1816 som kongelig Skakspillærer ved Landkadetakademiet samt Kollektør i Tallotteriet. Ogsaa Privatundervisning i Skakspillet synes Offenburg at have givet, han taler i Lommebogen om sine "høje og agtværdige Disciple af begge Kjøn".
I sine "Anmærkninger og Rettelser" har Offenburg, foruden en Række Bemærkninger til Lommebogens Opgaver, tillige medtaget 11 andre Opgaver, som ikke findes i den oprindelige Samling. Ingen af disse Opgaver har Forfatternavn eller Kildeangivelse; men da Offenburg selv betegner sine Tilføjelser som "deels egne, deels af gode Venner erholdte Tillæg", laa det nær at formode, at de 11 Opgaver var Originalbidrag til Lommebogen. Dette er dog ikke Tilfældet; for 6 af Opgaverne har jeg kunnet paavise ældre Kilder, og det maa da antages, at ogsaa de 5 andre Opgaver muligvis kun er Reproduktioner.

Diagram 4
J.J. Offenburg
efter E. del Rio
Lommebog 1815
Hvid trækker og gør remis 2+5





Originalt fra Offenburg er derimod efter al Sandsyndlighed et Ændringsforslag til en af de foreliggende Opgaver (Ka1 Lb2 - Ke4 Ld5 Ba2 Bb3 Bc6. 2+5. Hvid trækker og gør Remis), forøvrigt en Opgave, der oprindeligt hidrører fra Ercole del Rio (SOPRA IL GIUOCO DEGLI SCACCHI, 1750). Offenburg foreslaar her at placere Hvid Konge på b2 og Hvid Løber paa c3, hvorved Opgaven faar den ekstra Pointe, at Hvid maa passe at flytte Kongen til a1, før Sort ved a1D+ kan ødelægge Hvids Remischancer. Denne Ændring synes mig et saa væsentligt Fremskridt, at jeg har ment det berettiget i Opgave Nr. 4 at publicere den ændrede Form under Offenburgs Navn (dog naturligvis "efter del Rio"). Forøvrigt synes Offenburg ikke selv at have været klar over de fulde Konsekvenser af sit eget Ændringsforslag, idet han som Løsning angiver 1 Lf6 Kd3 2 Lg7 c5 3 Lf6 c4 4 Ka1 og tilføjer, at hvis Hvid ikke flytter Kongen til a1 i fjerde Træk, fortsætter Sort med 4 - a1D+ 5 Kxa1 c3 og vinder. Sort kan imidlertid allerede spille 2 - a1D+ 3 Kxa1 Kc2 saa for at redde Spillet maa Hvid allerede i andet (eller første) Træk spille Ka1.

Opgave Nr. 4 er altsaa den ældste danske Opgave, antedaterende de andre Opgaver med ca. 30 Aar. Efter moderne Begreber er Opgave Nr. 4 vel ikke særlig fremragende; men Opgavekunsten har jo gjort store Fremskridt i de sidste 100 Aar, og sammenligner man Offenburgs Opgave med de andre Opgaver fra den Tid, kan vi meget vel være den første danske Skakopgave bekendt.
P.S.: Foruden de mere opgavemæssige Forhold, som er omtalt i ovenstaaende Artikel, skal jeg her tilføje nogle yderligere Oplysninger om de danske Skakforhold i første Halvdel af forrige Aarhundrede, hvad der formentlig kan være af Interesse for nogle af Læserne.
Den ældste Skakklub indenfor det daværende danske Monarki synes at være en Skakklub i Altona, som blev stiftet i 1819; men som hovedsagelig beskæftigede sig med Firskakken. I 1847 havde Klubben 8 Medlemmer, som mødtes hver Torsdag Kl. 18 hos de forskellige Medlemmer efter Tur. Hvis et Medlem udeblev eller blot mødte ½ Time for sent, maatte han betale en større eller mindre Bøde til Foreningskassen; ligeledes medførte tabte Partier en passende Bødestraf. De samlede Bøder blev benyttede til Foreningens aarlige Udflugt.
I Fyrrerne synes der at have været endnu en Skakklub i Altona, ligeledes af mere privat Karakter; men Altonaspillerne havde tillige Lejlighed til at dyrke Spillet i det nærliggende Hamburg, hvor der fandtes en større Skakforening. Ogsaa i Slesvig og i Glückstadt fandtes der paa den Tid Skakklubber, som (fra 1843) spillede Korrespondancepartier med hinanden; disse Partier blev, under deres Udkæmpelse, publicerede i ALTONAER MERCUR med et Træk om Ugen.
Indenfor det nuværende Danmark har jeg for det betragtede Tidsrum kun fundet Oplysninger om en Skakklub i København; Provinsklubberne synes først at begynde paa et noget senere Tidspunkt (Skakklubben i Korsør 1866, Skakklub "Aalborg" 1867 osv.). (Nyt til artiklen: 1862 omtales S.A. Sørensen som "Medlem af Skakforeningen Concordia i Vendsyssel"). I NORDISK SKAKTIDENDE 1873 Nr. 1 har A.S. (S.A. Sørensen) givet en interessant Skildring af de gamle københavnske Skakforhold, med morsomme Karakteristiker af de mere fremtrædende Spillere, og jeg skal her anføre de vigtigste Fakta, som jeg har uddraget af denne og andre Kilder.
Allerede i Trediverne blev der spillet en Del Skak i København i den daværende Læseforening, hvis stærkeste Spillere var Blankensteiner og Holm. I 1836 udfordrede Brødrene C. og H. Møller - dengang teologiske Studenter - Læseforeningens Spillere til et Korrespondanceparti, som ogsaa fandt Sted og endte med Brødrene Møllers Sejr. Dette Parti var ikke det første Korrespondanceparti indenfor det danske Monarki, da Tyskeren Silberschmidt under et Ophold i Kiel i Begyndelsen af Trediverne havde spillet 2 Partier mod Skakklubben i Hamburg; men Partiet i 1836 turde være det første Korrespondanceparti mellem danske Spillere, og dansk Korrespondanceskak kan altsaa snart fejre sit 100 Aars Jubilæum. Partiet er samtidig det ældste danske Skakparti, som er bevaret for Efterverdenen; det er publiceret i NORDISK SKAKTIDENDE 1880. Fra Fyrrerne kendes flere Eksempler paa de danske Skakspilleres Præstationer.
I Vinteren 1843-44 sluttede de københavnske Skakspillere sig sammen og stiftede den første københavnske Skakklub, under Navn af Kjøbenhavns Skakforening og med H. Møller som Formand og ca. 30 Medlemmer. (Nyt til artiklen: Ifølge de originale Foreningsprotokoller fandt Stiftelsen Sted 21/4 1844, og Kunsthandler Blankensteiner blev den første Formand. H. Møller valgtes paa en Generalforsamling 18/10 1844 til Formand fra 1/1 1845).
H. Møller hvis Kvalifikationer som Opgaveforfatter er omtalt ovenfor, synes samtidig at have været Klubbens stærkeste Spiller, medens C. Møller, Blankensteiner og Holm var omtrent lige stærke. Af Klubbens øvrige Medlemmer kan nævnes Dreyer, en af Opfinderne af den nordiske Gambit, samt Opgaveforfatteren Møllerstrøm. I 1846-47 havde Klubben Møde 2 Gange om Ugen (Onsdag og Fredag), og som Mødested angives: "Nr. 10 overfor det nye Museum", formentlig det nuværende Gammel Strand 40. De kraftige Begivenheder i 1848 var imidlertid for stærke for den unge Klub, den opløstes samme Aar, og det var først i 1865, at det skulde lykkes at stifte en Skakklub i København - den nuværende Københavns Skakforening - som kunde trodse Tidernes Ugunst og holde sig i Live til vore Dage. (Nyt til artiklen: Den egentlige Aarsag til Opløsningen var maaske en Klubskak, som førte til en Retssag. I 1862 fortæller B. Sørensen, at der "for nogen Tid siden har dannet sig en ny Skakforening i København". Foruden B. Sørensen var bl.a. G. Nielsen, Lorck, Mathisen, Pritzel og From Medlemmer). Som ovenfor omtalt udkom den ældste danske Skakbog allerede i det attende Aarhundrede, og ved 1850 fandtes der henimod en halv Snes Skakbøger paa Dansk. Derimod turde de danske Skakblade og Skakspalter være af yngre Dato. Den første danske Skakspalte - Spalten i ILLUSTRERET TIDENDE - begyndte i 1860, og det ældste danske Skakblad - NORDISK SKAKTIDENDE - blev først startet i 1873 (Nyt til artiklen: Det første Nummer udkom dog i 1872 - Redaktionen er afsluttet 30/11 1872).
Jeg skal slutte disse noget spredte Bemærkninger med at anføre det ovenfor omtalte Korrespondanceparti fra 1836. Partiet angives at være spillet i København pr. Korrespondance i Tiden 29. August - 18. Oktober 1836 mellem C. og H. Møller (Hvid) og Læseforeningens Spillere (Sort):
1 e4 e5 2 Lc4 c6 2 Dh5 De7 4 Sf3 d6 5 Sg5 Sh6 6 d3 g6 7 Dh4 f5 8 f4 Lg7 9 0-0 fxe4 10 dxe4 d5 11 Lb3 Le6 12 Sc3 Sd7 13 exd5 cxd5 14 Lxd5 Dc5+ 15 Df2 Lxd5 16 Dxc5 Sxc5 17 Sxd5 0-0-0 18 Td1 e4 19 Le3 Sa4 20 Lxa7 The8 21 Sb6+ Sxb6 22 Lxb6 Txd1+ 23 Txd1 e3 24 c3 Sf5 25 Sxh7 e2 26 Te1 Sd6 27 Ld4 Lxd4 28 cxd4 Sf5 29 d5 Sd4 30 Kf2 Te7 31 Sf8 opgivet.