(fra TD 76) | v/ Henrik Juel | ![]() |
Anticirce er en fantasibetingelse, der blev opfundet i 1970, men som ikke var nogen
umiddelbar succes: Indtil 1990 blev der pr. år publiceret under en korrekt
opgave med betingelsen. Så tog tingene imidlertid fart, især takket
være Yves Cheylan, der har skrevet en større artikel om anticirce i et
særnummer af det franske tidsskrift DIAGRAMMES (nr.11, 1992), hvorfra
nærværende opgaver er hentet.
I anticirce er slag omdefineret. Ved et slag forsvinder den slagne brik som i
normalskak, men den slående brik flyttes til sit udgangsfelt ved partiets
begyndelse. Slående konger, dronninger og løbere har et veldefineret
udgangsfelt. Slående tårne og springere flyttes til udgangsfeltet med
samme farve som slagfeltet. Slående bønder flyttes til udgangsfeltet
på slaglinjen; men hvis en bonde slår på forvandlingsrækken,
er det forvandlingsbrikken, der flyttes til sit udgangsfelt. Konger og tårne
genvinder rokaderetten, når de har slået.
En vigtig regel i anticirce er, at hvis udgangsfeltet er besat, så er det
påtænkte slag umuligt. Hvis den slående brik står på
udgangsfeltet før slaget, regnes udgangsfeltet ikke for besat, så slaget
er muligt. Hvis det påtænkte slagfelt er identisk med udgangsfeltet, er
det påtænkte slag umuligt (her følger vi Cheylans fortolkning). En
anden vigtig regel i anticirce er, at skakbud behandles ligesom slag. Det betyder, at
et skakbud kan afværges ved at besætte den skakbydende briks udgangsfelt.
Her er nogle eksempler. Et hvidt tårn på a2 (hTa2) kan slå en sort
løber på a3 (sLa3); herved forsvinder løberen, og tårnet
flyttes til a1. Slaget kan skrives som Ta3(a1). hTa1 kan slå sLa3: Ta3(a1). Men
hTa1 kan ikke slå sLh1. sBa3 kan slå hDb2: ab2(b7). sBa2 kan slå
hDb1 og forvandle til S:ab1S(g8). hDe2 byder skak mod sKc2; sort kan afværge
skakken ved at besætte feltet d1, fx. med trækket Kd1.
Diagram: nr. 1 Yves Cheylan Problemkiste 1991 V. ![]()
|
I opgave 1 begynder sort og hjælper hvid med at sætte sort pat i 3 træk. Løsningen er: 1 Kg2 (ventetræk) Lb5 2 Kf1 (ikke selvskak, da f1 er hL´s udgangsfelt) Le8 (nu kan sK ikke slå eller byde skak) 3 Ke1 Ke2= (pat, ikke mat, da hK ikke kan byde skak mod e1). |
Diagram: nr. 2 J. Kuhlmann Feenschach 1983 V. ![]()
|
I opgave 2 starter den ene løsning roligt med 1 Kd4 Tb1 2 Ke3 Te1+, men så går det løs: 3 Kd2+ (skak, men ikke selvskak da hK´s udgangsfelt er besat) Te8# (afværger skakken ved at besætte sK´s udgangsfelt og giver mat ved at gengive hK dens skakkraft). Den anden løsning er ikke så vidtløftig: 1 Kc5 Te3 2 Kb4 Te8 3 Ka3 Kb3#, men slutstillingen er igen anticircespecifik. Begge matter må siges at være modelmatter. |
Diagram: nr. 3 N. Plaksin & M. Palevich Probleemblad 1985 ![]()
|
I opgave 3 begynder hvid og løsningen viser tre forvandlinger: 1- a8D 2 h1D Dd8 3 Da1 c8T=. Andre forvandlinger dur ikke: I slutstillingen ville et hTd8 ikke dække d2 og d4; en hDc8 ville give skak og ikke sætte pat (4 Dd1), hTc8 er nødvendigt for at binde sD; og sTa1 ville give skak mod hK. 2 - Dd5 går ikke, da 3 Da1+ så giver skak. |
I 1991 udskrev tidsskriftet PROBLEMKISTE en slags tematurnering, hvor der krævedes alforvandling med materialet to konger og fire bønder. De fleste bidrag benyttede neutrale bønder, men de følgende to opgaver viser, at anticirce kan benyttes med ortodokse brikker.
Diagram: nr. 4 Christian Poisson TT Problemkiste 1991-92 ![]()
|
Opgave 4 løses ved 1 f1T c8S 2 Tf8 gf8D(d1) 3 h1L Dd5=. Her er motiveringen for de hvide forvandlinger og for 3 h1L patstillingen, mens 1 f1T skyldes, at 1 f1D ville give skak. |
Diagram: nr. 5 Michel Caillaud TT Problemkiste 1991-92 ![]()
|
Opgave 5 løses ved 1 a1L c7 2 Lf6 a8T+ 3 Ld8 cd8D(d1)+ 4 h1S Dd7=. Her motiveres forvandlingerne lidt mere raffineret: 1 a1DT og 4 h1DT ville give skak, 2 - a8D+ ville ikke binde brikken på h1, 3 - cd8T(a1)+ ville ikke dække f7 og h7 i slutstillingen og 4 h1L ville tillade 5 La8(c8). Med hKf1 i diagramstillingen ville opgaven være dualistisk: 4 h1ST. |
Diagram: nr. 6 Christian Poisson 3 RO The Problemist 1988 ![]()
|
I opgave 6 ville sKg8 og sTf8 (efter Tb1(a8)) tillade matten Se7, men det tager 7 træk på naturlig måde, så vi må bruge et kneb: 1 Kc4 2 Kb3 (udgangsfeltet b1 for hSa1 er besat) 3 Kb2 (udgangsfeltet c1 for hLc3 er besat) 4 Kb1(e8) (Ka1(e8) ville forhindre sT i at komme til h8 i et træk) 5 Ta1(h8) 6 0-0 Se7#. Her udnyttes, at konge og tårn genvinder rokaderetten efter slag. |
Disse opgaver med få brikker illustrerer nogle af mulighederne i anticirce. Nu skal vi se, hvad der kan opnås med flere brikker.
Diagram: nr. 7 F. Calvet & R. J. Millour Feenschach 1983 ![]()
|
Opgave 7 er en klassiker, der viser samme forvandlinger af sort og hvid: 1 f1S g8S 2 Sh2 Se7(g1)#, 1 g1L g8L 2 Lh2 Lh7(f1)#, 1 f1T g8T 2 Th1(a8) Tg2(h1)# (her rydder sT vejen for hT), 1 gh1D(d8) g8D 2 De8 Dg2# (her forhindrer sD sK i at slå). Flot, selv om det skæmmer noget, at de sorte forvandlinger ikke sker på samme felt. |
Diagram: nr. 8 Yves Cheylan Phénix 1991 V. ![]()
|
Opgave 8 ender med en modelpatstilling, hvor alle sorte brikker undtagen kongen er bundet. Undervejs flytter alle sorte brikker, og ingen af dem bliver slået: 1 Te1 2 Le2 3 Tg1 4 De1 5 Sd1 6 Lc1 7 Ta1 8 Ke3 9 Kd3 10 Kc4 11 Kd5 12 Ke5 Se3=. |
De resterende opgaver er moderne totrækkere.
Diagram: nr. 9 Yves Cheylan Phénix 1991 ![]()
|
I opgave 9 står sK ikke i skak, men sS er linjebundet af hS. sTd5, sL og sD er bundet, men hvis hD forsøger at give skak på en bindingslinje, frigøres den bundne brik, der så kan afværge skakken: 1 Db3/Da3/Db2+? Td1/Ld1/Dd1! sK kunne ikke afværge disse skakker ved at slå hD, for det ville føre ham til e8 med selvskak. Hvid skaber træktvang med nøglen 1 Ta8, der besætter udgangsfeltet for sTa1 i varianten 1 - Sc3(b8) 2 Db1#. sD kan trække på sin bindingslinje, men hvis hun spærrer for sT eller sL, eller hvis hun opgiver garderingen af d1, følger de ovenfor forsøgte træk med hD, nu med mat: 1 - Dd2/Dc2/Df2,Dh2(d8) 2 Db3/Da3/Db2#. sD kan fortsætte sit forsvar ved at besætte matfeltet eller give skak, men i begge tilfælde tillades en sjov afdækkermat: 1 - Db2/Dg2+ 2 Da4(d1)/ Kg2(e1)#. Et rigt og harmonisk indhold med 14 brikker. |
Diagram: nr. 10 Christian Poisson Diagrammes 1992 ![]()
|
I opgave 10 skaber nøglen 1 Sa7 (med træktvang) et KS-batteri. Men uanset hvor aftræksbrikken hK flytter hen, giver han sK et flugtfelt, så han må vente på, at sD blokerer: 1 - Da4/Db4/Db6/Dc4/Dc5 2 Ka2/Kb2/Kc1/Kc2/Ka1#. Elegant duel mellem sD og hK. |
Diagram: nr. 11 Christian Poisson Phénix 1991 ![]()
|
Opgave 11 viser cyklisk veksling mellem nøgle, trussel og mattræk i to forførelser og løsning: 1 Dd7(d1)? tr/fe4(e7) 2 Kd7/Ld7# (og 1 - Se8(g8)/Ke7 2 Dd7/Te6#) strander på 1 - Tg1! 1 Kd7(e1)? tr/Tg1 2 Ld7/Dd7# (og 1 - Sf7(g8) 2 Lf7#) strander på 1 - Se8(g8)! 1 Ld7(f1)! tr/Se8+ Dd7/Kd7# (og 1 - Sf7(g8) 2 Lc4#). Cheylan er begejstret for denne opgave, der dog er lidt for langhåret for mig. |
Diagram: nr. 12 Yves Cheylan 1 PR Diagrammes 1991 ![]()
|
Endelig viser opgave 12 sort alforvandling besvaret med hvid kongestjerne. Der er et skinspil: 1 - Lb3(c8) 2 Kc2# og en forførelse: 1 Tc4? tr 2 Td4#, der strander på 1 - h2!, men indholdet ligger mest i løsningen 1 Tc1, der truer 2 Td1(h1)#. Sort forsvarer sig ved at slå tårnet med bonden, der forvandles, men bliver sat mat af KB-batteriet: 1 - bc1D(d8)/T(h8)/ L(f8)/ S(b8) 2 Ke1/Kc1/Kc3/Ke3#. Bivarianterne 1 - Lb3(c8) 2 Tf1(h1)# og 1 - Sf2/Se3 2 Ke3/fe5(e2)# viser matændring og dualforhindring. En værdig præmietager. |