Analyse af bondeslag (fra TD 87) v/ Henrik Juel Tilbage til forsiden

Det er en grundlæggende konvention for ortodokse skakproblemer, at diagramstillingen skal kunne være opstået i et skakparti. En sådan stilling kaldes legal, hvilket altså her blot betyder partimulig. Normalt bekymrer hverken komponister eller løsere sig synderligt om legalitet. De fleste former for illegale stillinger ser nemlig klart urimelige ud, som fx. sTd4, hKe4, sTf4, sKg4 (illegal dobbeltskak); lidt mere subtile er illegale stillinger med fx. 16 hvide brikker og en sort dobbeltbonde. I retrograd analyse betragter man en legal stilling og prøver at finde aspekter af det parti, der førte til stillingen. Næsten alle retrograde analyser starter med at betragte bondestillingen, bestemme hvor mange bondeslag der er sket i partiet og sammenligne dette antal med antallet af manglende brikker. Her vil vi kikke på nogle enkle retro-problemer, hvor analysen af bondeslag udgør en væsentlig del af hele analysen.

Gianni Donati
The Problemist 1996

Sidste træk? 6+12


Gianni Donati er en amerikansk sagfører, der har specialiseret sig i bogstav-problemer. Hertil egner retro-problemer sig udmærket, idet de ofte kræver mange brikker. Fordringen betyder, at løseren skal finde det sidste enkelttræk, der er sket i partiet, lige før diagramstillingen blev nået. Da hK står i skak, må sort have udført sidste træk, og det må være sket med sBg3. Denne sB kan ikke være kommet fra g4 (der står en brik) eller h4 (illegal sort bondestilling), så sidste træk var f4:g3+. Men hvilken hvid brik blev slået? For at besvare dette, må vi analysere stillingen, og vi starter med at tælle de hvide bondeslag, der må være sket i partiet. hBb3 må stamme fra a2, og hBb4 må stamme fra d2, så de hvide bønder i diagramstillingen har slået 3 sorte brikker med a2:b3 og d2:c3:b4. Sort mangler 4 brikker, så vi har endnu ikke forklaret alle de hvide slag.

Lad os nu betragte den sorte bondestilling. sBg5 og sBg6 må stamme fra g7 og h7, og sort må have slået h7:g6 eller h6:g5, hvilket forkortet betegnes som h:g. (Eventuelt har bønderne slået i alt 3 hvide brikker med g7:h6:g5 og h7:g6). sBg3 må stamme fra c7 og har slået 4 hvide brikker med c7:d6:e5:f4:g3. Der er endnu lang vej til at forklare alle slag, og først når vi erkender, at sLb5 ikke kan stamme fra c8, falder det hele på plads. sLb5 må være den sorte a-bonde forvandlet på et lyst felt; b1 eller d1 duer ikke, da den forvandlede L ikke kunne slippe ud, og h1 ligger for langt væk, så forvandlingsfeltet må være f1, og sort har slået 5 hvide brikker med a7:b6:c5:d4:e3:f2. Hvid mangler 10 brikker, og de er alle sammen slået af sorte bønder: 5 af a-bonden, 4 af c-bonden og 1 af h-bonden. Sort mangler 4 brikker, hvoraf den oprindelige lysfeltede løber er slået på c8 af en hvid officer, mens hvids a- og d-bønder har slået resten. Hvids f-, g-, og h-bønder har derfor ikke slået på deres vej op ad brættet, så f-bonden er slået på f2 eller f4, mens h-bonden må være forvandlet på h8 og senere slået et andet sted. g-bonden kan ikke være forvandlet, da sorts g-bonde heller aldrig har forladt sin linje, så den er slået på g3, g5 eller g6.
Nu er vi nær målet, der nås ved at spørge om hvor hvids lysfeltede løber er slået; det må være på g6, da alle de andre slagfelter er mørke. Sorts bondeslag h:g var altså h7:Lg6, og hvids g-bonde må være slået på g3, så fordringens spørgsmål besvares med f4:Bg3+. Egentlig burde vi nu sikre os, at diagramstillingen er legal, ved at konstruere et bevisparti. Men det er hverken svært eller interessant, så det skipper vi i denne og de følgende opgaver, hvor analysen udføres lidt mere kortfattet.

Karl Fabel & Werner Keym
Basler Nachrichten 1967

Ingen fordring! 13+3



Karl Fabel var en fremtrædende tysk problemist, som sammen med Werner Keym har komponeret opgaven med den spøjse fordring. (På originalsproget var "fordringen: Problem ohne Worte"). Hvis hvid er i trækket, kan han sætte mat med Lf2#, mens sort i trækket ser ud til at være pat. Lad os tælle hvide bondeslag. hBg7 stammer fra b2 og har slået 5 sorte brikker med b2:c3:d4:e5:f6:g7; desuden må hvide bønder have slået c2:d3:e4:f5 samt d:e:f:g og e:f:g (de sidste slagserier kan være fordelt på forskellige hvide bønder). I alt forklarer disse 13 bondeslag alle de manglende sorte brikker, så hBh5 har aldrig slået. Derfor må sBh3 være kommet fra g-linjen med slaget g:h, og sorts oprindelige h-bonde må have slået h:g. Sorts tredje slag må være sket på dronningefløjen for at bringe sorts a-bonde til forvandling, så den kunne slås længere til højre: enten har sort slået a:b (og hvids a-bonde er forvandlet på a8), eller sort har blot slået den hvide a-bonde.

Nu er alle sorte slag forklaret, og sBf4 har altså aldrig slået, så derfor kan sort ikke have udført sidste træk. Faktisk må sidste træk muliggøre at sort har haft et foregående træk til rådighed, og det er slet ikke så let at finde. Et hvidt bondeslag kan ikke være sidste træk, da alle felter, hvorfra en slående hvid bonde måtte være kommet, er besat (g2:f3 eller h6:g7 er jo ikke sket). Et hvidt officerslag duer heller ikke, da alle hvide slag var bondeslag. Og hK kan ikke have trukket fra g1 eller h1 (for at tillade sK at være kommet fra g3). Eneste mulighed for sidste træk er g2-g4, hvilket tillader - 1 g2-g4 Kg4-h4 -2 f2-f3+ Kh4-g4 som foregående spil.(Retrospillet vises med negative træknumre for at understrege, at der spilles baglæns fra diagramstillingen). Sort er i trækket i diagramstillingen, men han er ikke pat. Han er tvunget til at afslutte partiet med f:g3ep.#. Derfor er det unødvendigt at specificere en fremad-fordring.

Niels Høeg
Eskilstuna-Kuriren 1935

-sh, #1 6+6


Niels Høeg var vel Danmarks mest fremtrædende retro-komponist, og den viste opgave er et af hans enklere værker. Fordringen beder løseren finde en sekvens af sort retraktion (dvs. $problem->tilbagetræk), hvid retraktion og hvidt fremadtræk, der fører til at sort er mat. Det lader til, at -0 - Kg8:Df8 - 1 Df6-f8+, 1 Dg7# kunne være en løsning, men i så fald er der mange dualer, fx. - 1 Df5:Tf8+, 1 Dh7#.
De hvide bønder må have slået 8 sorte brikker med e2:d3:c4:b5:a6, d2:c3:b4 og c:b:a. sLa1 er en forvandlet bonde, så sorte bønder har slået 8 hvide brikker med tilsvarende slag. Men med kun disse 16 bondeslag ville de to oprindelige a-bønder stå med den sorte øverst. Derfor må vi tilføje bondeslagene a:b:a (fx. udført af sort) for at forklare stillingen. Der er altså behov for at beskrive 10 hvide slagne brikker og 8 sorte. 7 af hver farve udgøres af de manglende officerer, mens de resterende må skaffes fra de seks f-, g- og h-bønder efter forvandlinger. Hvis hvid har slået fx. f:Bg, kan hvids f- og g-bønder samt sorts f-bonde være forvandlet uden yderligere slag. Nu resterer kun de oprindelige h-bønder, og analogt med foregående opgave kræves et hvidt slag for at forvandle den hvide h-bonde. Hermed er alle de manglende brikker forklaret med slag, og sorts sidste træk kan ikke have været et kongeslag. (Hvis hvid har slået a:b:a, giver en tilsvarende analyse samme konklusion). Eneste løsning bliver - 0 - a7:Db6 - 1 Kg6-h6, 1 Dd8#.
Opgaven har en tvilling, nemlig duplex, hvilket betyder at ordene hvid og sort ombyttes i fordringen. I duplex-delen skal vi altså finde en sekvens af hvid retraktion, sort retraktion og sort fremadtræk, der fører til at hvid er mat. Vi genbruger retroanalysen til at vise, at hvids sidste træk ikke kan have været Kh7:Dh6, så eneste løsning bliver - 1 c3:Db4 Kf7-f8, 1 - Dh4#.

Gábor Cseh
9 HO DSK´s 57.TT

H#9 5+10


Til selvstudium sluttelig en opgave reproduceret fra Thema Danicum nr. 75, juli 1994, s.77.(Løsning:2 b5 a8D 6 c1T Ke3 8 Lc2 c8D 9 b1L Dh8#). Hvorfor burde opgaven have været diskvalificeret?

Prøv selv, og se så forklaringen.