(fra TD 87) | v/ Henrik Juel | ![]() |
Det er en grundlæggende konvention for ortodokse skakproblemer, at diagramstillingen skal kunne være opstået i et skakparti. En sådan stilling kaldes legal, hvilket altså her blot betyder partimulig. Normalt bekymrer hverken komponister eller løsere sig synderligt om legalitet. De fleste former for illegale stillinger ser nemlig klart urimelige ud, som fx. sTd4, hKe4, sTf4, sKg4 (illegal dobbeltskak); lidt mere subtile er illegale stillinger med fx. 16 hvide brikker og en sort dobbeltbonde. I retrograd analyse betragter man en legal stilling og prøver at finde aspekter af det parti, der førte til stillingen. Næsten alle retrograde analyser starter med at betragte bondestillingen, bestemme hvor mange bondeslag der er sket i partiet og sammenligne dette antal med antallet af manglende brikker. Her vil vi kikke på nogle enkle retro-problemer, hvor analysen af bondeslag udgør en væsentlig del af hele analysen.
Gianni Donati The Problemist 1996 ![]()
|
Lad os nu betragte den sorte bondestilling. sBg5 og sBg6 må stamme fra g7 og
h7, og sort må have slået h7:g6 eller h6:g5, hvilket forkortet betegnes
som h:g. (Eventuelt har bønderne slået i alt 3 hvide brikker med
g7:h6:g5 og h7:g6). sBg3 må stamme fra c7 og har slået 4 hvide brikker
med c7:d6:e5:f4:g3. Der er endnu lang vej til at forklare alle slag, og først
når vi erkender, at sLb5 ikke kan stamme fra c8, falder det hele på plads.
sLb5 må være den sorte a-bonde forvandlet på et lyst felt; b1 eller
d1 duer ikke, da den forvandlede L ikke kunne slippe ud, og h1 ligger for langt
væk, så forvandlingsfeltet må være f1, og sort har slået
5 hvide brikker med a7:b6:c5:d4:e3:f2. Hvid mangler 10 brikker, og de er alle sammen
slået af sorte bønder: 5 af a-bonden, 4 af c-bonden og 1 af h-bonden.
Sort mangler 4 brikker, hvoraf den oprindelige lysfeltede løber er slået
på c8 af en hvid officer, mens hvids a- og d-bønder har slået
resten. Hvids f-, g-, og h-bønder har derfor ikke slået på deres
vej op ad brættet, så f-bonden er slået på f2 eller f4, mens
h-bonden må være forvandlet på h8 og senere slået et andet
sted. g-bonden kan ikke være forvandlet, da sorts g-bonde heller aldrig har
forladt sin linje, så den er slået på g3, g5 eller g6.
Nu er vi nær målet, der nås ved at spørge om hvor hvids
lysfeltede løber er slået; det må være på g6, da alle
de andre slagfelter er mørke. Sorts bondeslag h:g var altså h7:Lg6, og
hvids g-bonde må være slået på g3, så fordringens
spørgsmål besvares med f4:Bg3+. Egentlig burde vi nu sikre os, at
diagramstillingen er legal, ved at konstruere et bevisparti. Men det er hverken
svært eller interessant, så det skipper vi i denne og de følgende
opgaver, hvor analysen udføres lidt mere kortfattet.
Karl Fabel & Werner Keym Basler Nachrichten 1967 ![]()
|
Nu er alle sorte slag forklaret, og sBf4 har altså aldrig slået, så derfor kan sort ikke have udført sidste træk. Faktisk må sidste træk muliggøre at sort har haft et foregående træk til rådighed, og det er slet ikke så let at finde. Et hvidt bondeslag kan ikke være sidste træk, da alle felter, hvorfra en slående hvid bonde måtte være kommet, er besat (g2:f3 eller h6:g7 er jo ikke sket). Et hvidt officerslag duer heller ikke, da alle hvide slag var bondeslag. Og hK kan ikke have trukket fra g1 eller h1 (for at tillade sK at være kommet fra g3). Eneste mulighed for sidste træk er g2-g4, hvilket tillader - 1 g2-g4 Kg4-h4 -2 f2-f3+ Kh4-g4 som foregående spil.(Retrospillet vises med negative træknumre for at understrege, at der spilles baglæns fra diagramstillingen). Sort er i trækket i diagramstillingen, men han er ikke pat. Han er tvunget til at afslutte partiet med f:g3ep.#. Derfor er det unødvendigt at specificere en fremad-fordring.
Niels Høeg Eskilstuna-Kuriren 1935 ![]()
|
Gábor Cseh 9 HO DSK´s 57.TT ![]()
|