Forsøger hvid i opgave 1: 1. Kxf7 og truer 2. Dxe6#, parerer sort med 1 - Lc4!
Vi tegner en streg fra c4, løberens første forsvarsfelt, til d3. Vi
så et prøvespil, første etape i en logisk opgave,
nemlig en Romer. Ld3's opmærksomhed kan vi ikke aflede; men vi kan
henlede løberen. Det gør vi med 1. Sc2! som truer
2. e5+ Kd5, 3. Tc5#. Trækkene 1. Sc2 Lxc2 (følg stregen) kaldes
forplanen. Nu sætter hvid hovedplanen ind: 2. Kxf7. Truslen
3. Dxe6# gentages; men løberens forsvar, 2. - Lc2-b3, har nu den skadelige
virkning, at sort spærrer for Tb2, så hvid kan slutte med 3. Txb6#.
Vi taler om en spærringsromer. Figuren, som Ld3 beskrev: c4-d3-c2-b3,
kaldes det romerske parallelogram. Du ser endnu et parallelogram; (e4-d3-b5-c6)
altså en ny romersk variant. Prøvespillet 1. Ke8? truer 2. Tc8# eller
Tc5# ville blive pareret ved 1. - Lb5+, som stregen viser. Men løberen kan i
forplanen 1. Sc2 spille 1. - Lxe4, henledning nr. to (i stedet for 1. - Lxc2). Nu
kommer en ny hovedplan: 2. Ke8 Lc6+, 3. Td7#. Lc6 blokerer feltet c6, ergo taler vi her
om en blokaderomer.
En romersk tretrækker har i regelen to temavarianter og, som i opgave 1,
forskellige temamatter. Begge disse regler brydes i opgave 2, hvor Tb7
præsterer det usædvanlige at beskrive seks parallelogrammer!
Opgave 2 Alex Casa 3 HO The Problemist 1995
#3
C+
12+8
Først prøvespillene, som altid er vigtige i en romer: 1. f5? (2. Sf4#)
Tb4!, 1. Lxf6? (2. Tg5#) Tb5! og 1. Sg4? (2. Sxf6#) Tb6! Hvid finder en "forplan",
1. Tg1! Truslen 2. Txf1 (3. Sg3#) 2. - Tb3, 3. Lxf7# "henleder" Tb7 til andre felter
på syvende række, så det uden skade kan gardere truslen Sg3# fra c3,
d3 eller e3. Med disse antiromerske hensigter tegner det sorte tårn jo tre
parallelogrammer: b3-b7-c7-c3, b3-b7-d7-d3 og b3-b7-e7-e3.
Hvid er imidlertid mere interesseret i at påvise de skadelige virkninger af
henledningerne, derfor: 1. - Tc7, 2. f5 Tc4, 3. Lxf7#. Sort mistede den gode parade
Tb4! Analogt sker 1. - Td7, 2. Lxf6 Td5 og 1. - Txe7, 2. Sg4 Te6, hver gang med
3. Lxf7#.
De tre romerske parallelogrammer, hvor hvid med hovedplanen fremtvinger sorts
selvspærring, er altså: b4-b7-c7-c4, b5-b7-d7-d5 og b6-b7-e7-e6.
Ja, parallelogrammer for alle pengene. Men den idelige spærring for La2 er mindre
spændende. Prøv selv at eksperimentere med sådanne henledninger. Det
er ikke så svært, når man holder sig tegningen af et parallelogram for
øje. Se forøvrigt nr. 6967 i TD86 med forskellige spærringer i sorts
2. træk. I TD59 viser både nr. 4735 og 4736 to parallelogrammer ved sorte
tårne.