Retronød 1 (fra TD 99) v/ Henrik Juel Tilbage til forsiden

Da Kaare Vissing viste denne opgave ved et møde, kunne vi ikke gennemskue analysen, selv om løsningen til den formelle fordring var kendt: retraher hT til h8, og sæt mat med Dd1#. Hvorfor kan hT ikke retraheres til et andet felt?
Høeg udfordrede læserne ved at medtage opgaven uden analyse i en artikel i DSK's Årsskrift 1939.

Diagram 1
Niels Høeg
The Chess Amateur 1923

-h,#1 9+15



Sorte bønder har slået axb og e7xd6xc5xb4xa3. Buret i NV-hjørnet blev lukket med b2-b4, så hLc1 blev ikke slået i et af disse slag. Hvis vi prøver at opløse stillingen ved at føre hBb4 til b2, hBc3 til c2, sK til b4, sD til a4, hTa6 til a5 og sS til c5, kan vi ikke fortsætte med at retrahere a6xb5, for så er hK uhjælpeligt låst inde. hK kan kun slippe ud, hvis vi fortsætter med at føre sLa7 til b8 og retrahere a7xb6. Alle de nævnte slag skete altså på mørke felter, så lhLf1 blev heller ikke slået i disse slag. For at skaffe slagmateriale nok, må hvid have forvandlet sine manglende bønder. En af dem har slået den manglende sS for at komme forbi de sorte, men de to andre må have forvandlet uden at slå. Derfor må to sorte bønder på nabolinjer have slået overkors bag de hvide.
Lige før hvid spillede b2-b4, stod mhL på c1 (og hTd8 på a1 eller b1, og hBc3 på c2),og kun et af sorts bondeslag på kongefløjen var sket, nemlig det der slog på lyst felt. Derfor stod der stadig en hB, der senere forvandles til hD og ender på h1 (opr. hD var slået før). Lad os prøve at konstruere bondestillingen på kongefløjen på dette tidspunkt af partiet (bortset fra hBe2), idet vi placerer bønderne så højt som muligt for at få tid til at nå opgavestillingen. Der bliver fire muligheder, alt efter om sort har slået fxg, gxf, gxh eller hxg: 1. hBg4 - sBg2,g6,h7 (sort har slået f3xLg2 og skal slå g5xLf4, hvid har slået h6xSg7 og forvandlet på f8 og g8); 2. f5 - f3,f7,h7; 3. h5 - f7,h3,h7; og 4. g6 - f7,g4,g7.



Diagram 2
Mellemstilling

10+15


Mellemstillingen viser mulighed 4, hvorfra opgavestillingen lige netop kan nås med 1.b4 f6 2.Lb2 f5 3.Th1 f4 4.Th8 f3 5.Ld4 f2 6.Le3 g3 7.Lh6 gxh6 8.g7 h5 9.g8D h4 10.Dd5 h3 11.Dh1 g2 12.c3 h2 13.Td8. Mulighederne 2 og 3 går næsten, men det viser sig at hvid kommer et træk for sent selv om han sparer et løbertræk, mens mulighed 1 er helt håbløs. Hermed er det påvist, at sidste træk var c2-c3 eller Th8-d8, og fordringen kan kun opfyldes med -1.Th8, 1.Dd1#.
Fra mellemstillingen kan vi spille baglæns for at vise hvordan hK kom til a8, eksempelvis -1.. Kb4 -2.Tb1 Da4 -3.Ta5 Sa6 -4.Ta1 Sc5 -5.Tb1 Lb8 -6.Ta1 a7:S (sort retraherer sin bonde til a7, fremkaldende hSb6) -7.Sc4 Tb6 -8.Sd6 La6 -9.Tb1 Tc8 -10.Ta1 Tg8- 11.Se8 Le5 -12.Tb1 Lf6 -13.Kb8 Lb7 -14.Kc7 Lc8 -15.Kd6 Tb8 -16.Ke5 Le7 - 17.Kf4 b7 -18.Kg3 Sa6 -19.Th5 Lf8 -20.Th8 Kc5 -21.T=h7 (hvid retraherer sin T-forvandling på h8) -21.. Kd6 -22.S=e7 osv.