Danske problemister: Verner Skovlund Tilbage til forsiden


(40 K)
Verner Skovlund (1927-08-02 - 1993-06-23).

Landmandssøn fra Brenderup på Nordvestfyn. Fik allerede fra sit tiende år undervisning i violinspil, og blev senere optaget på Det Kgl. Musikkonservatorium i København. Efter endt uddannelse blev han knyttet til Danmarks Radios Underholdningsorkester samt Det Kgl. Kapel. I 1961 vandt han, via en konkurrence, stillingen som solobratschist i Odense Symfoniorkester.
"Avisernes skakspalter var det, som satte mig i gang med problemskakken, efter at have brevvekslet med bl.a. K.A.K. Larsen, blev jeg ledt ind i problemskakkens mysterier", som han selv en gang skrev.
Til stadighed hører man ældre problemister nævne Politikens Magasinet og Nationaltidende, disse spalter var en herlig propaganda for vor hobby.
Skovlund debuterede i Problemnoter i 1954 med en selvmatopgave i tre træk. Han indså hurtigt, at det var fantasiopgaver, han var mest tiltrukket af. Således har han komponeret reflexmatopgaver og serie-hjælpematopgaver. Det er blevet til ca. 150 komponerede opgaver ialt.

Verner Skovlund
Schach-Echo 1977
Serie-H#8 9+5


Lidt forklaring:
I en Serie-Hjælpemat trækker sort, i dette
tilfælde, alle otte træk efter hinanden,
derefter sætter hvid mat i ét træk.

Vis løsning


Ganske imponerende opgave, der klart viser, at det ikke kun var violin, han mestrede så brillant.

Leif Schmidt