49th World Congress of Chess Composition v/ Bjørn Enemark Tilbage til forsiden

In English

Efter kun fem år blev det igen Wageningen. Det var i anledning af den hollandske problemklubs 75 års jubilæum. Hotellet er et ombygget kollegium med meget små værelser, så hverken hotel eller klima var som de tidligere år. Men le Grand-brødrene og Herma le Grand sørgede for, at alt klappede. En udførlig rutebeskrivelse gav komplette instruktioner om at komme fra Amsterdam eller Rotterdam med tog eller bil.
På hotellet kørte alt med små kuponer, pr. dag var der et bundt med én til middagen, én til øl/sodavand/vin, og hele fire til kaffe. To af de røde kaffeboner kunne dog veksles til et lille glas øl. Middagskuponerne var daterede, men i forvirringen ved ankomsten lørdag var vi flere, der fik afleveret en forkert seddel. Det blev dog klaret dagen efter.

Kommissionen
For femte år i træk har jeg nu været eneste deltager fra Danmark, og derfor Danmarks delegat ved kommissionens møder. Ved det første møde røg vi ind i en større diplomatisk krise. Tre lande, som ikke tidligere har deltaget ved møderne, nemlig Azerbaidjan, Kazakstan og Moldavien, havde udnævnt personer (henh. Dzhemal Makhatadze, Jakov Vladimirov og Mykola Gryva) fra andre lande som deres "proxy" (fuldmagtshaver). Men dette var i modstrid med reglerne, som forlanger, at delegater eller deputerede enten skal have statsborgerskab eller fast bopæl i landet. Disse personer - og Selivanov - henviste til, at FIDE havde tilladt dette, men John Rice ville ikke acceptere, at ændringer i FIDEs regler automatisk havde gyldighed for problemskakken. Efter en animeret diskussion afbrød John Rice mødet i en halv time. Da det blev genoptaget, var det uden de tre personer. Selv om Selivanov forsøgte at tage sagen op på ny, så var John Rice ikke til at rokke. Der kunne ikke stemmes om dette, men naturligvis kunne man stille forslag om en ændring af reglerne. Det ville så blive behandlet i ugens løb, og i tilfælde af en vedtagelse kunne det have effekt fra næste år. For en sjælden gangs skyld ved disse møder blev der ligefrem råbt. Årsagen til alt dette lå nok i, at dette år var et valgår. Det så ud til, at formålet var at skaffe flere stemmer.
For første gang tog jeg ordet ved rapportering af aktiviteter i årets løb. Der var jo sket så meget:

Flere herhjemme har jo ønsket at forære den væk eller smide kartotekskortene ud, eventuelt efter en registrering i en problem-database. Jeg har dog arbejdet for at få den bevaret, haft et langt møde med Kirsten og skrevet til Det kongelige Bibliotek. Her ved kommissionens møde agiterede jeg for at skaffe interesse for at få kortene registreret. Også ved underkomitéen "Computer Matters" tog jeg dette op. Det lykkedes at gøre adskillige interesserede, specielt Anders Thulin (Sverige) samt Brian Stephenson og John Roycroft (England).
Rumænien imponerede ved at fortælle om en stor national løserturnering med flere hundrede deltagere og aldersopdelte (!) ungdomsgrupper. Vi havde bare ni deltagere, sidst vi arrangerede noget, så jeg var vildt misundelig.
Ved valgene havde John Rice ikke ønsket at genopstille til præsidentposten. Selivanov stillede op igen (som i 2002) og denne gang var det mod Uri Avner fra Israel. Stemmetallene blev 10 til Selivanov og 19 til Avner, der dermed blev valgt. Hannu Harkola blev genvalgt som 1. vicepræsident uden modkandidater, Marco Klasinc blev valgt som 2. vicepræsident efter kampvalg mod Kjell Widlert, som til gengæld blev 3. vicepræsident uden modkandidater. Valgene var hemmelige, dog ikke dem, hvor der kun var én kandidat. Men selv disse blev afholdt, det var jo ikke sikkert, at den ene opstillede fik absolut flertal i første afstemning...

Turneringerne
Søndag aften var der Quick Composing, tre timer til #2 (pseudo leGrand-tema) og/eller h#2 (en sort brik laver begge sorte træk, i tvillingen er brikken hvid og skal lave de samme træk). Der var ingen stor sal, så man kunne være overalt på hotellet og computere var tilladt. Jeg fik sat en h#2 sammen, men andre gjorde det bedre. Igen i år var der mulighed for at starte tidligere på nogle af turneringerne via internettet, men denne gang kun én uge i forvejen. Dette var muligt for de fleste af de følgende. I en fem-dages turnering skulle der være samarbejde over grænserne. (#3 og h#2: sort flytter i 1. træk en blokadebrik, i andet træk flytter sort en anden brik til dette felt). Her arbejdede jeg sammen med Chris Handloser og Martin Hoffmann fra Schweiz om en #3 og med Chris om en h#2. Den rumænske Tzuica (hs# med dentist-tema: en sort brik frigiver indirekte en bundet hvid brik, som derefter flytter og tvinger sort til at sætte mat med et batteri). Jeg fik lavet en hs#6 (!), men med kun én løsning. Den franske Champagne (bevisparti, hvor en forvandlet brik laver et tempotræk). Her lykkedes det mig først at opfylde temaet under konferencen, men det blev godt nok til at opnå 3. RO, fint i det skrappe selskab. Der var også en retro-afdeling (med tempotræk), som dog kun fik to bidrag. Den israelske Sabra (h#2 med komplicerede gensidige spærringer). Her opgav jeg helt at forstå opgaveteksten. Den italienske Grappa (h#2: tvillinger med gensidige slag). Dette fik jeg til at lykkes, men de to løsninger hang ikke godt nok sammen. Den tjekkiske Becherovka (r#2 med fantasibrik/-betingelse). Den russiske Vodka (alle slags opgaver uden bønder). Ukrainian Folk Craft (h#2 hvor sort ud over kongen kun har én brik, som flyttes for at danne tvillingen, løsning i a skulle være forspil i b). Her kunne man bl.a. vinde store vaser med skakmotiver. Den russiske Matreshka (h#2 hvor tvilling dannes ved at ombytte hK og en anden hvid brik). Spišská Borovicka (#2, h#2, s#2, r#2 med Cyclone-tema og fortsat forsvar).
Der var desværre ingen japansk Sake-turnering i år, Tadashi havde ikke kunnet finde en spændende ny fantasi-betingelse denne gang.
På stedet kom der flere til. Den engelske Whisky (h#2 hvor en sort brik spærrer for et indirekte hvidt batteri og i tvillingen flyttes til at spærre et andet hvidt batteri). Desuden nogle studie-turneringer: Niekarker Kruujebitter (en passant slag), Makhatadze-70 (sK skulle ende midt på brættet) og en slags quiz/opgave (Z for Zugzwang og Zorro) om træktvang i studier. Desuden en selvmat-turnering: den græske Metaxa (mindst 5 træk, mindst to faser og forskellige hvide brikker skal flytte til samme felt i sidste træk)
Som noget nyt var der skakrelaterede opgaver i form af vanskelige Su Doku lignende puslespil. Morsomme, men i anden række efter turneringerne. Da disse opgaver imidlertid havde afleveringsfrist adskillige timer efter at turneringerne var lukket, så blev der alligevel tid til at lege med dem også. Der var også en svær quiz om problemister og problemskak. Alt i alt var der altså rigeligt med udfordringer, det var bare at vælge! Men at vælge er også svært!

Arrangementer
Mandag formiddag stod den på Open Solving, 18 opgaver på tre timer. Tirsdag og onsdag kunne man deltage i løsningsmesterskab for hold, og deltagere uden hold kunne deltage som personer. Open Solving deltog jeg i og blev denne gang ikke sidst. Hold-mesterskabet sprang jeg over (klogeligt sagde flere af deltagerne!) for at få mere tid til at lave opgaver.
Vinder i Open Solving blev Michel Caillaud med 59½ ud af 60 mulige. Han løste som den eneste en s#6. Det havde bl.a. betydning for tildeling af normer, idet de udregnes (til og med i år) efter vinderens score. Vinder i holdturneringen blev igen i år det stærke engelske hold bestående af stormestrene Nunn og Mestel sammen med Colin McNab. Herefter kom Polen og Israel.
Vinder af det spektakulære Solving Show blev Arno Zude, som i finalen slog Tadashi Wakashima.
Udflugten gik til et Lousiana-lignende museum, et museum med moderne billedkunst placeret i en stor park med moderne kunst. Og den afsluttende festmiddag blev holdt på hotellet med en buffet med afrikanske lækkerier.

Bjørn