DSK's generalforsamling, formandens beretning 2008 v/ Kaare Vissing Tilbage til forsiden

Dansk Skakproblem Klubs generalforsamling den 10. april 2008

Denne formandsberetning vil på grund af nyligt opstået krise i bestyrelsen desværre ikke være som de foregående års, hvor jeg nøje har gennemgået det forgangne års møder,bladudgivelse og øvrige aktiviteter.

Med udgangen af året 2007 standsede udgivelsen af klubbens kvartalsblad Thema Danicum efter 32 succesfulde år med konstant stigende fremgang eller i det mindste bibeholdelse af den opnåede kvalitet og kvantitet på 28 sider pr. nummer - netop det antal sider, der lå inden for en acceptabel portogrænse, og som endda tillod indlæg på et par tillægssider. Manden bag det store arbejde med Thema Danicum, Leif Schmidt, havde passeret de 71 år og ønskede at stoppe, mens legen var god. Vi, der kender hans redelighed og ordentlighed, kunne da også dels konstatere, at han varslede sin afgang i god tid, dels at han ved rettidigt at lukke for indkomne originalopgaver kunne nå at få alle turneringer bedømt og de sidste domme med i de sidste numre af Thema Danicum. En afsked med bravur må man sige.

Helt anderledes forholdt det sig med opstarten af et nyt blad. Helt hen mod slutningen af 2007 syntes der ingen løsning på problemet - ingen syntes at ville eller kunne løfte den store arv efter Leif Schmidt, der i øvrigt, hvad den yderst krævende originalopgaveafdeling angår, fik solid støtte af Erik Hansen. Problemet var særlig vigtigt at få løst, da et medlemsblad er af vital betydning for DSK, der ganske enkelt kan lukke uden et sådant. "Når nøden er størst, er hjælpen som bekendt nærmest!" Historien om foreningsliv i Danmark viser, at når en forening trues af lukning, da dukker der gerne nogen op, der sætter andet til side og redder den.
Det gjorde der heldigvis også på bladfronten i DSK, idet Bjørn Enemark og undertegnede meldte sig som redaktører af et helt nyt blad, som på et bestyrelsesmøde i januar fik navnet Problemskak. Og derpå gik vi så hurtigst muligt i gang med at få stablet et blad på benene, endda på 28 sider i samme format som det hedengangne Thema Danicum (A5-format). Hvad en sammenligning af kvaliteten mellem de to blade angår, skal jeg ikke selv udtale mig, blot konstatere, at det nye blad er blevet rost fra flere sider.
Lad mig i den forbindelse fremhæve Bjørn Enemarks flotte indsats, dels for smuk layout, dels for med stor ihærdighed at finde en trykker, der ville mangfoldiggøre bladet til en rimelig pris.
Dette sidste skal jeg her komme nærmere ind på. For mig som ansvarshavende redaktør var det af nærmest afgørende betydning, at Problemskak nr. 1 kom ud til medlemmerne så betids, at indkaldelsen til generalforsamlingen den 10. april opfyldte den tidsfrist, der er nedfældet i klubbens vedtægter, ellers skulle vi sende indkaldelse og blad ud hver for sig, og det ville koste unødigt. Når man betænker, at både Bjørn Enemark og jeg er "arbejdsramt", var det kun gennem en meget koncentreret arbejdsindsats, at vi fik manuskriptet til bladet færdigt omkring 1. marts, altså længe inden indkaldelsesfristen for generalforsamlingen. Nu dukkede imidlertid et helt uventet problem op. Både Bjørn og jeg troede umiddelbart, at vi kunne få Problemskak trykt til samme pris som Thema Danicum hos Islev Tryk, men dette firma fandt åbenbart tiden inde til en mærkbar prisforhøjelse. Selv var jeg rede til at DSK gik ind herpå, hvad dette første nummer angik, fordi det var af vital betydning for bladets rettidige udsendelse - et synspunkt jeg dog holdt for mig selv. Men kassereren Steen Christensen var imod at få bladet trykt på Islev Tryks betingelser. Dette medførte en vis mail-korrespondance mellem kassereren og Bjørn Enemark. Sidstnævnte kan ikke roses nok for, at han nu hurtigt tog en række initiativer, der endte med, at bladet kunne trykkes til en endda langt lavere pris, end Thema Danicum blev det. Og det endda uden, at Problemskak udkom i et dårligere tryk end Thema Danicum. Derpå gik det pludseligt hurtigt, vistnok fra den ene dag til den anden lå det nye blad pludselig færdigtrykt. Dette meddelte Bjørn Enemark mig i en mail tirsdag den 18. april. Jeg så dog ikke denne på dagen, men onsdag den 19. april kom vi i telefonisk forbindelse med hinanden, og samme dags aften kom Bjørn hjem til mig med en kasse blade - samt med julelys i øjnene som en far, der deler gaver ud til sine børn. Vi var da også begge stolte af det færdige resultat, ikke mindst fordi det var opnået gennem en kortvarig koncentreret indsats.
Det var så mig, der skulle stå for afsendelsen af bladet til de berammede modtagere, og her gjaldt det først og fremmest om at få det sendt til DSK's danske medlemmer mht. indkaldelsen til generalforsamlingen. Jeg havde meget gerne indlagt giroindbetalingskort, som jeg havde håbet, at kassereren havde haft med til klubbens møde i februar eller marts, men der dukkede han ikke op. Jeg kunne så have bedt ham om at sende en portion eller køre ud med den til mig, men jeg har tidligere oplevet ham som opfarende, når man bad ham om noget, så det undlod jeg. De nævnte indbetalingskort kunne jo blive sendt ud med nummer 2, selv om det - indrømmet - ikke var optimalt.
Faktum var dog, at såvel Bjørn som jeg var tilfredse med vores indsats og så småt var i gang med at gøre nr. 2 klar. Grundet andre beskæftigelser var det min mening at springe over gærdet, hvor det var lavest mht. dette nummer. Således lå den centrale artikel "Opgaveafdelingen" allerede klar, idet jeg havde fået Bjørn med på ideen om at lade den bestå af opgaverne fra den af Erik Hansen arrangerede løserturneringen i marts. Dertil var der allerede 2-3 artikler fra Leif Schmidt, mens jeg havde samlet mit råmateriale til min serie om studier, så vi nærmede os med stormskridt de 28 sider.

MEN! Søndag den 6. april om aftenen kom jeg frisk og glad hjem fra årsmøde for lokalhistorikere efter tre dage i selskab med muntre og positivt tænkende mennesker. Nu skulle der så småt tænkes på Problemskak nr. 2 og en formandsberetning præget af en positiv ånd og tro på klubbens fremtid.
Jeg gik ind og gennemgik mine mails, og der stødte jeg på en uhyggeligt nedslående mail fra kassereren Steen Christensen, der var utilfreds med både det ene og det andet. Hvad angår visse detaljer, havde han da ret - lige bortset fra at hele hans udgangspunkt er dybt præget af intolerance og manglende forståelse for visse overgangsproblemer, især baseret på, at Bjørn og jeg ikke som Leif Schmidt havde flere måneder til at forberede bladets redaktion, trykning og udsendelse, men havde et voldsomt tidspres hængende over os. Og jeg tror, at Bjørn, og håber, at forsamlingen her med en enkelt undtagelse er enig med mig i, at vi, hvad brug af medlemskartotek (Bjørns såkaldte parallelle kartotek) og manglende indlæg af girokort, bestemt ikke har haft til hensigt at skade klubben.
På et punkt var kassererens kritik dog særlig personlig. Denne kritik gik på, at jeg havde misbrugt min stilling som formand ved med udsendelsen af Problemskak nr. 1 at indlægge en reklame for en bog udgivet på mit eget forlag. Da nærværende formandsberetning ikke skal mistænkes for at indeholde skjult reklame, skal jeg undlade at nævne navnene påbogen og forlaget. Først tænkte jeg: "Gud fader bevares til nærtagende kværulanteri!" Men så kom jeg til at tænke på, at manden jo rent principielt har ret! Og pludselig gik det op for mig, at jeg al min tid som formand kun har haft for tanke at tjene styrtende på mit virke som kombineret forlægger og formand. Derefter gennemgik jeg min adfærd desangående i de forløbne år, og pludselig stod det mig helt klart, at jeg har udnyttet klubben groft. Jeg skal her bekende de sager, der umiddelbart falder mig ind:

  1. Som formand har jeg ca. 10 gange sendt ca. 10 breve, altså i alt ca. 100 breve til medlemmer og andre potentielt problemskakinteresserede for at indbyde dem til et møde i DSK, som jeg fandt særligt interessant og givende, og som eventuelt kunne gøre ikke-medlemmerne interesserede i at blive medlemmer. I dagens portopriser svarer det til en udgift på 550 kr. Sidst jeg gjorde dette, var da jeg skrev til 15 personer for at indbyde dem til Henrik Juels foredrag "Publikumsvirksomme problemer" i februar 2008. Jeg vil gerne spørge kassereren, om jeg nogensinde har bedt om at få refunderet beløb for sådan porto, papir m.v. Men jeg har måske kun sendt sådanne indbydelser i håb om at få solgt bøger udgivet på mit forlag!?
  2. Da et par af klubbens medlemmer for et par år siden fik bøder pga. ulovlig parkering eller rettere faldt i nogen af Københavns kommunes parkeringsfælder, tog jeg initiativet til at DSK fik lokaler i Kulturhuset Pilegården. Men dette initiativ skyldtes jo nok, at jeg selv bor ganske tæt på denne bygning og derved pr. møde sparer to klip på mit klippekort. Det bliver jo til et par hundrede kr. sparet pr. år.
  3. Til DSK's jubilæumsfest 14. januar 2007 havde jeg for egen regning inviteret samtlige bidragydere til den bog, der udkom ved nytår 2008 - tilbuddet gjaldt dog ikke medlemmer af DSK. En af mine tanker var at få fyldt lidt op med mennesker, så vi ikke blev alt for få. Det kunne have kostet mig over tusind kroner, men der var kun to, der kunne komme, samt dertil den enes hustru. Jeg betalte den fulde kuvertpris for disse tre. Da den ene af disse tre, Erik Bremer, er pianist, betød initiativet, at festen fik levende musik, som klubben ikke skulle betale for. Dertil lavede jeg ene mand en udstilling i festlokalet, der berettede om klubbens historie, bøger og personer (Leif Schmidt havde dog bidraget med fotos af diverse medlemmer). Når jeg i dag tænker derpå, skyldtes mit arbejde jo nok kun, at jeg så kunne få solgt nogle bøger fra mit forlag, og jeg fik da også solgt to for tilsammen 200 kr. Hertil skal dog siges, at bortset fra at udgiften til disse to bøger vel skal trækkes fra, så kunne jeg nok have tjent 200 kr. lettere på anden vis.
  4. Hvad den i stk. 3 nævnte fest angår, skal jeg i øvrigt bemærke, at deltagerne ud over de obligatoriske drikkevarer mod betaling kunne få flere af disse. Personalet på Brønshøj Selskabslokaler udarbejdede en stregeliste, som jeg fik udleveret, idet jeg lagde ud for det samlede beløb, som androg 200-300 kr. Jeg vil gerne spørge forsamlingen her, som købte de ekstra drinks, om jeg nogensinde krævede beløbene betalt!? Nej vel, så her har jeg altså også blandet min privatøkonomi og mit formandskab sammen!?
  5. I 1990 stod et af vore medlemmer, John Torneruo, klar med et manuskript til en bog over sit skakkliv. DSK's berømte medlem Walther Jørgensen, der for egen regning udgav adskillige problembøger, som der i øvrigt ofte blev slået et slag for i samtidens blade udgivet af DSK, havde lovet at udgive Tornerups bog, men døde, inden dette blev realiseret. Jeg syntes, at det var synd for Tornerup og udgav så bogen, idet jeg i forbindelse med dette oprettede et forlag. Trykkeudgifterne til bogen var 20.000 kr., og jeg fik ca. halvdelen ind. Senere har dette forlag så hovedsageligt udgivet problemskakbøger hvert tredje år med samme regnskab, dvs. med et gennemsnitligt underskud på 10.000 kr. Nogle af disse bøger har så på bagsiden en reklame for DSK, men set i bakspejlet har jeg nok kun bragt en sådan for at sælge flere bøger, eller hvad!? Den seneste bog, der er min og diverse bidragyderes helt personlige hyldest til Leif Schmidt for hans store indsats for DSK, ville nok komme til at koste mig 20.000 kr. i underskud, hvis ikke jeg havde været så nedrig at sende en reklame for den med udsendelsen af Problemskak nr. 1. Nu bliver bogen nok en guldgrube for mig - bortset fra at kun to medlemmer har reageret positivt på dette forræderiske fremstød.
  6. I efteråret 2005 holdt jeg foredrag om problemskak i Skakklubben Evans i Vejle. For dette modtog jeg 1000 kr., som jeg ubeskåret lod gå videre til DSK. Gad vide, hvad min skumle bagtanke har været!?
  7. I forbindelse med DSK's jubilæum i 2007 udgav klubben en flot jubilæumsbog, som Leif Schmidt havde taget initiativ til, redigerede og lagde layout til. Jeg bidrog med en længere historisk redegørelse om DSK, Henrik Juel oversatte til engelsk og Leif Schmidt bragte samtlige vinderopgaver fra klubbens tematurneringer. En lækkerbisken for enhver skakproblemist. Tanken var, at den skulle trykkes i 100 eksemplarer, men jeg tilbød at betale for de næste hundrede mod, at jeg ikke solgte af mit lager det første år. Min hensigt var at ligge inde med et lager til gavn for kommende medlemmer og andre interesserede. Kassereren Steen Christensen var imod mit initiativ, idet han åbenbart mener, at jeg har "taget fusen på klubben". Hvis dette er tilfældet er han meget velkommen til at købe lageret for 2.000 kr. mindre, end jeg gav for det. PS! På nuværende tidspunkt er jeg kun kommet af med ca. 5 eksemplarer, som alle er givet som præmie til løsere af løserturneringer i Brønshøj-Husum Avis og Brønshøj-Posten. Jo, jeg har sandelig forstået at udnytte klubben gennem mit fuldstændigt uidealistiske formandskab.
  8. I årene 1994-2005 har jeg haft en problemskakspalte i Brønshøj-Husum Avis, og siden 2006 har jeg haft en lignende spalte i Brønshøj-Posten. Jeg beklager meget, at have udnyttet bøger tilhørende DSK's bibliotek ved dette arbejde, som jeg har fået løn for af de nævnte aviser. Meningen har godt nok været at udbrede interessen for problemskak, og jeg kan da nævne, at to af vore nyeste medlemmer, Dora Kaster og Henrik Mortensen, er løsere af opgaverne i de nævnte aviser, og at de med disse er ført ind i vores klub. Men indrømmet, jeg har vel misbrugt klubbens bibliotek til fremme af min egen økonomi!?
  9. Lad mig endelig slutte med at ridse et par andre uoverensstemmelse med Steen Christensen op. Den ene er vort syn på "medlemmer" kontra "abonnenter". Jeg har altid undret mig over, at han tilsyneladende kun ville tale om abonnenter eller "modtagere af Thema Danicum" og ikke om medlemmer. DSK er, som navnet siger, en klub, og en klub består af medlemmer, og disse bør specificeres. At der så derudover kan tales om abonnenter, er en anden sag. Den anden uoverensstemmelse drejer sig om synet på studier. Disse nærer han en underligt personligt præget afsky for, hvis jeg har forstået ham ret, og heri ligger måske hans afsky for mig, fordi jeg ønsker at slå et slag for disse, bl.a. i klubbens nye blad. Men meget taler for studierne. For det første er danner de en vigtig bro til de praktiske skakspillere, ikke mindst Dansk Skak Unions medlemmer, hvorfra DSK hovedsageligt skal hente sine nye medlemmer. Og det er naturligvis helt nødvendigt med nye medlemmer, hvis klubben ikke skal uddø. For det andet er studier en fast gren inden for international problemskak, eksempelvis udgør studier et felt i VMløserturneringen! Steen Christensens afsky begrunder jeg med, at han ofte har udtalt sig nedladende i den retning, bl.a. begrundet med, at adskillige af disse ofte viser sig ikke at være korrekte eller kan godkendes ved computertest. Lad mig hertil sige, at dette også gælder visse problemer, som har hans accept. Således er #2, hvis løsning kræver retrograd analyse med henblik på en passant som nøgletræk, uløselige ifølge computertest. Lad også sige, at nr. 27 i Problemskak nr. 1 (gitterskak) viste sig at være uløselig ifølge en computertest, men ikke var det ifølge almindelig sund fornuft (nævnte opgave har jeg i øvrigt sakset fra en af Steens fremragende bøger). Lad mig endelig hertil føje, at jeg ved at slå et slag for studier bestemt ikke dermed argumenterer imod andre problemer, f.eks. dem med fantasibrikker og fremmedartede fordringer, men at jeg tværtimod hylder princippet om, at der skal være plads til alle slags skakopgaver, og at det så er op til den enkelte at føre sine egne interesser på banen. Desangående henviser jeg til min lederartikel i Problemskak nr. 1, "En ny tid med Problemskak".
Det økonomiske facit af mit virke som formand, hvor jeg åbenbart groft har misbrugt min stilling, er altså et underskud på mellem 50.000 og 75.000 kr. Så fordi jeg nu har sendt en reklame for min seneste bog ud med Problemskak nr. 1, så slår kassereren mig reelt i hartkorn med korrupte embedsmænd, bedragere og andre plattenslagere.
Da det jo ikke er særligt klogt af mig at snyde for et beløb på et halvt hundrede tusind kroner, og da slet ikke når det er mig selv, jeg har snydt, skal jeg hermed foreslå, at forsamlingen vælger en anden formand - helst en der ikke er alt for idealistisk overfor problemskakken og udgiver bøger derom med underskud.
Så vil jeg fremover mere traditionelt beskæftige mig med noget andet, der tjener penge ind til mig selv - og dermed komme til at stå uskyldsren overfor mine medmennesker.

Kaare Vissing Andersen
Brønshøj, den 10. april 2008